lus - dyr

Lus. Fladlusen lever især i menneskets pubeshår. Lusens korte og kraftige ben er hver udstyret med en klo, som foldes mod foden, når lusen griber om et hår. Billedet, der viser en voksen fladlus sammen med en lille nymfe, er taget med scanning-elektronmikroskop. Forstørrelse 15 gange.

.

Lus. Hovedlus (Pediculus humanus capitus).

.

Lus. Fladlus (morpion, Phthirus pubis).

.

Lus. Til venstre et klækket og til højre et uklækket æg af hovedlus (Pediculus humanus capitis).

.

Lus, Phthiraptera, orden af stærkt specialiserede insekter. De mere end 3000 arter lever alle som ydre parasitter på pattedyr eller fugle og tilbringer hele deres livscyklus på værten. Af specielle tilpasninger til den parasitiske levevis kan nævnes: Fladtrykt kropsform, mangel på vinger samt fødder, som kan gribe om værtens hår eller fjer. Lus er desuden ofte ganske små, med kropslængder på 0,5-10 mm. Ordenen var tidligere opdelt i to: Mallophaga (fjer- og pelslus) og Anoplura eller Siphunculata (ægte lus eller sugelus). Fjer- og pelslus har bidende munddele og ernærer sig af værtens fjer eller hår, men kan også bide gennem huden for at suge blod. De ægte lus har stikkende-sugende munddele og ernærer sig udelukkende af værtsdyrets blod. Lus har ufuldstændig forvandling.

Fjer- og pelslus

Fjer- og pelslus har en ofte langstrakt, behåret krop. Det forholdsvis brede hoved rummer de bidende munddele, som i princippet er opbygget på samme måde som hos mange andre insekter. De parasitiske lus menes da også at nedstamme fra barklus (Psocoptera). Fjer- og pelslus er oftest værtsspecifikke, dvs. at de lever på bestemte arter eller artsgrupper af fugle og pattedyr. Lusene kan således i visse tilfælde bidrage til forståelsen af værtsdyrenes slægtskab. Fx har flamingoer de samme slægter af fjerlus som andefugle, hvilket bekræfter, at flamingoer er nærmere beslægtet med disse end med storkefugle. Almindelige arter af fjerlus er de få mm store Menacanthus stramineus og Menopo gallinae, som lever på høns, samt Columbicola columbae, der lever på tamduer.

Ægte lus

Menneskelusene, Pediculus humanus og P. capitus, er de mest kendte (og berygtede) af de ægte lus. Andre arter af ægte lus lever på gnavere, drøvtyggere, svin og hunde. Sællusen (Echinophtirius horridus) er i Danmark fundet på spættet sæl og gråsæl.

Menneskelusene er 2-4 mm lange med fladtrykt, oval krop og tre par korte ben, der stritter ud fra siden af brystet. Hovedet er ganske lille med korte følehorn og et kegleformet næb på spidsen. Munddelene består af en blød snabel, der kan krænges ud og forankres i værten vha. små tænder, samt tre stiletter, som gennembryder værtens hud. De to arter er meget vanskelige at skelne fra hinanden, men kropslusen (P. humanus) findes især på menneskets krop, hvor den holder til i tøjet nærmest kroppen, selv når den tager føde til sig. Hovedlusen (P. capitus) lever på og imellem hovedhårene. De forholdsvis store æg (ca. 1/3 af hunnens længde) klæbes fast til værtens hår. Hver hunlus lægger kun ca. ni æg pr. dag, men da det kun varer 8-9 dage, før ægget klækkes, og yderligere 10-12 dage, før lusen er kønsmoden, kan en ukontrolleret lusebestand hurtigt mangedobles. Lusene er meget følsomme over for temperaturændringer hos værten og forlader fx en person med høj feber. Fladlusen (morpion, Phthirus pubis) er endnu en art af ægte lus, som er knyttet til mennesket. Den er mindre (1,5 mm) og mere kompakt end hovedlusen. Den lever især i hårene omkring kønsdelene, men kan også træffes i armhuler og øjenbryn. Se også bladlus og væggelus.

Hovedlus fremkalder kløe i hårbunden, fladlus i kønsbehåringen. De sjældent forekommende kropslus fremkalder kløe på kroppen. Lusearterne er tilpasset deres foretrukne opholdssted og smitter kun mellem mennesker. Hovedlus forekommer almindeligt i skoler og børnehaver. Fladlus smitter ved samleje. Lusene bekæmpes ved vask med shampoo, der indeholder insektdræbende stoffer, samt fjernelse med tættekam. Under særlige forhold, fx i skyttegrave, kan lus overføre sygdomme forårsaget af rickettsier.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig