lus (dyr)

Fjer- og pelslus har en ofte langstrakt, behåret krop. Det forholdsvis brede hoved rummer de bidende munddele, som i princippet er opbygget på samme måde som hos mange andre insekter. De parasitiske lus menes da også at nedstamme fra barklus (Psocoptera). Fjer- og pelslus er oftest værtsspecifikke, dvs. at de lever på bestemte arter eller artsgrupper af fugle og pattedyr. Lusene kan således i visse tilfælde bidrage til forståelsen af værtsdyrenes slægtskab. Fx har flamingoer de samme slægter af fjerlus som andefugle, hvilket bekræfter, at flamingoer er nærmere beslægtet med disse end med storkefugle. Almindelige arter af fjerlus er de få mm store Eomenacanthus stramineus og Menopo gallinae, som lever på høns, samt duefjerlus (Columbicola columbae), der lever på tamduer.

Den mest kendte (og berygtede) af de ægte lus er menneskelusen (Pediculus humanus), som optræder i to underarter: kropslusen (P. h. humanus) og hovedlusen (P. h. capitis). Andre arter af ægte lus lever på gnavere, drøvtyggere, svin og hunde. Sællusen (Echinophthirius horridus) er i Danmark fundet på spættet sæl og gråsæl.

Menneskelusen er 2-4 mm lang med fladtrykt, oval krop og tre par korte ben, der stritter ud fra siden af brystet. Hovedet er ganske lille med korte følehorn og et kegleformet næb på spidsen. Munddelene består af en blød snabel, der kan krænges ud og forankres i værten vha. små tænder, samt tre stiletter, som gennembryder værtens hud. De to underarter er meget vanskelige at skelne fra hinanden, men kropslusen findes især på menneskets krop, hvor den holder til i tøjet nærmest kroppen, selv når den tager føde til sig. Hovedlusen lever på og imellem hovedhårene. De forholdsvis store æg (ca. en tredjedel af hunnens længde) klæbes fast til værtens hår. Hver hunlus lægger kun ca. ni æg pr. dag, men da det kun varer 8-9 dage, før ægget klækkes, og yderligere 10-12 dage, før lusen er kønsmoden, kan en ukontrolleret lusebestand hurtigt mangedobles. Lusene er meget følsomme over for temperaturændringer hos værten og forlader fx en person med høj feber.

Fladlusen (Phthirus pubis) er endnu en art af ægte lus, som er knyttet til mennesket. Den er mindre (1,5 mm) og mere kompakt end hovedlusen. Den lever især i hårene omkring kønsdelene, men kan også træffes i armhuler og øjenbryn.

Hovedlus fremkalder kløe i hårbunden, fladlus i kønsbehåringen. De sjældent forekommende kropslus fremkalder kløe på kroppen. Lusearterne er tilpasset deres foretrukne opholdssted og smitter kun mellem mennesker. Hovedlus forekommer almindeligt i skoler og børnehaver. Fladlus smitter ved samleje. Lusene bekæmpes ved vask med shampoo, der indeholder insektdræbende stoffer, samt fjernelse med tættekam. Under særlige forhold, fx i skyttegrave, kan lus overføre sygdomme forårsaget af rickettsier.

• insekter