Natskygge er en slægt af urter og buske i natskyggefamilien med mere end 1.200 arter, der er udbredt over næsten hele kloden, især i Sydamerika.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Solanum
Kronen er hjulformet og femfliget, og frugten er et bær. De fleste arter er giftige pga. deres indhold af alkaloidet solanin. Flere arter dyrkes som nytte- og prydplanter, bl.a. kartoffel (Solanum tuberosum), aubergine (S. melongena) og koralkirsebær (S. capsicastrum). To arter, sort natskygge (S. nigrum) og bittersød natskygge (S. dulcamara), er vildtvoksende i Danmark. Desuden forekommer den indslæbte art bøffelburre (S. rostratum) på marker og ruderater; den er dog sjælden.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.