Nationalmuseet
Nationalmuseet set fra luften med bl.a. Tivoli i baggrunden. Foto fra 2022.
Nationalmuseet
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Dets formål er at belyse Danmarks kultur og verdens kulturer samt deres indbyrdes afhængighed. Museet yder faglig bistand til de øvrige statslige og statsanerkendte museer på områder, der kræver særlig viden og indsigt. Museet indgår desuden i en lang række nationale og internationale samarbejder omkring både forskning og formidling.

Nationalmuseet er ét af Danmarks mest besøgte museer med et besøgstal på ca. 305.000 i hovedafdelingen Prinsens Palæ i København og mere end 1,6 millioner gæster på tværs af alle udstillingssteder (2022).

Frilandsmuseet
Frilandsmuseet i Kgs. Lyngby er et af Nationalmuseets mange udstillingssteder. På billedet er besøgende på sightseeing med hestevogn. Foto fra 2016.
Frilandsmuseet
Af /Ritzau Scanpix.

Museets opgaver

Nationalmuseet er et statsligt museum og ét af tre hovedmuseer – de andre er Statens Museum for Kunst og Statens Naturhistoriske Museum. Det vil sige, at det modtager offentlig støtte gennem finansloven og til gengæld løser en række opgaver, som defineres dels af museumsloven, dels af en rammeaftale med Kulturministeriet. Opgaverne omfatter indsamling, registrering og bevaring af genstande samt forskning og formidling inden for museets ansvarsområde.

Nationalmuseets ansvarsområde er i sagens natur hele Danmark, og museet har da også landets større samling med mere end to millioner genstande, hvoraf der kun er plads til at fremvise en brøkdel på museets egne udstillingssteder. Mange genstande er derfor udlånt til og udstillet på lokale museer i de egne af landet, som de stammer fra.

Som hovedmuseum udfører museet visse landsdækkende opgaver, herunder blandt andet behandling af danefæ og rådgivning vedrørende restaurering af kirker. Desuden opretholder museet en række faglige specialer inden for historie, arkæologi, etnologi og etnografi. Det gælder for eksempel runologi og numismatik.

Udstillingssteder og samlinger

Nationalmuseets primære udstillingssted er Prinsens Palæ i hjertet af København, men museet breder sig over mange lokaliteter.

I hovedstaden ligger desuden Krigsmuseet (tidl. Tøjhusmuseet), Frihedsmuseet om den danske modstandskamp under 2. Verdenskrig, Musikmuseet og Kongernes Lapidarium. Tæt på Prinsens Palæ findes en lejlighed indrettet som et klunkehjem fra ca. 1890. Museet har desuden udstillinger på Christiansborg Slot.

I Kgs. Lyngby findes Frilandsmuseet og Brede Værk. Sidstnævnte, Danmarks største fredede industrianlæg, er ikke længere tilgængeligt for publikum, men rummer magasiner, konserveringsafdeling og kontorer.

Nationalmuseet står for udstillingerne på Kronborg i Helsingør, Eremitageslottet i Jægersborg Dyrehave og lystslottet LiselundMøn samt ved ringborgen Trelleborg. Holbæk Havn er hjemsted for flere af museets sejlende historiske skibe.

I Jylland er museet til stede i Kongernes Jelling, Frøslevlejrens Museum i Sønderjylland og KommandørgårdenRømø.

Faste udstillinger i Prinsens Palæ

Udstillingen "Danmarkshistorier"

I 2001 åbnede Nationalmuseets nye faste udstilling Danmarkshistorier 1660-2000, der dækker perioden fra enevældens indførelse til nutidens velfærdsstat. På billedet ses en dagligstue fra et parcelhus i 1970'erne.

Udstillingen "Danmarkshistorier"
Af /Politiken/Ritzau Scanpix.
  • Danmarks Oldtid: Arkæologiske udstillinger om fortidens mennesker, deres ting, tro og tanker, fra stenalder til vikingetid.
  • Danmarks Middelalder og Renæssance: Dækker perioden fra ca. 1050 til enevældens indførelse i 1660. En del af de udstillede genstande stammer fra Frederik 3.s Kunstkammer.
  • Danmarkshistorier 1660-2000: Fører historien fra enevælden op til det moderne velfærdssamfund.
  • Antiksamlingen: Genstande fra Grækenland, Romerriget og andre antikke kulturer ved Middelhavet og i Mellemøsten.
  • Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling (se "Museets historie" nedenfor)
  • Stemmer fra kolonierne: Om Danmarks historie som kolonimagt og nogle af menneskeskæbnerne bagved.
  • Etnografisk Samling: Om verdens kulturer med genstande fra alle kontinenter.
  • Børnenes Museum: Et tilbud særligt rettet mod børn, med fokus på skæve vinkler og interaktive tilbud.

Fremtrædende genstande i udvalg

Solvognen fra Trundholm
Solvognen er en af Nationalmuseets mest fremtrædende genstande og et nationalt symbol.
Af /Nationalmuseet, Danmark.
Licens: CC BY SA 4.0

Særudstillinger i udvalg

  • Mennesker i krigen – 1864 (2014-2015): Udstilling om danske og tyske skæbner under 2. Slesvigske Krig i anledning af 150-året.
  • Pels – liv og død (2014-2015): Om menneskers brug af pels fra oprindelige folk til modeskabere.
  • På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader (2019): En etnografisk udstilling om nomadefolk i Gobi-ørkenen. Samarbejde med Moesgaard Museum.
  • Tyskland (2019-2020): Om vores nabolands lange og brogede historie. Udstilling i anledning af 30-året for Berlinmurens fald.
  • Jagten på Danmarkshistorien (2023-2024): Om danefæ og om de helt almindelige danskere, som i dag gør mange af de fineste fund med metaldetektor.

Museets formidling

Nationalmuseet har igennem store dele af sin historie været trendsættende hvad angår formidlingsformer. Allerede museets grundlægger, Christian Jürgensen Thomsen, blev kendt for selv jævnligt at være til stede i udstillingerne og interagere med publikum, og han blev dermed en pioner for den personlige formidling. Thomsen gjorde også et stort stykke arbejde for at gøre museet samlinger både tilgængelige for og kendte i den brede offentlighed, bl.a. gennem gratis adgang.

I 1960'erne og 70'erne var museet blandt de første til at tage de dengang nye pædagogiske formidlingsgreb i brug. Det skete bl.a. ved hjælp af interiørudstillinger, rekonstruktioner, modeller og panoramaer til anskueliggørelse af fortidens byggeskik, livsformer m.m. Industriudstillingerne på Brede Værk var banebrydende i forhold til "hands-on" formidling og inddragelse af publikum i aktiviteter.

Blandede reaktioner

Kedsomhedsknap
Nationalmusset er kendt for sin formidling, der oftest har høstet ros. Museet blev bl.a. i 1994 tildelt prisen som årets museum i Europa. Kritiske røster har dog kritiseret bl.a. den "kedsomhedsknap", som museet lancerede i 2018, og som børn kan trykke på, hvis de keder sig.
Kedsomhedsknap
Af /Ritzau Scanpix.

Museets formidling har dog også fremkaldt mere blandede reaktioner. Særudstillingen Pels i 2014-2015 blev af nogle interesseorganisationer betragtet som for politisk. Samarbejdet med designer Jim Lyngvild (f. 1978) om en vikingeudstilling i 2018 blev en stor publikumssucces, men mødte kritik fra en række fagfolk for at være useriøst og mangle fagligt fundament. Det samme gjaldt den "kedsomhedsknap" for børn, Rane Willerslev som ny direktør indførte samme år.

Krav om tilbagelevering

Ligesom mange andre vestlige museer har også Nationalmuseet i de senere år mødt krav om tilbagelevering af etnografiske genstande fra andre kulturer. Således er en stor mængde genstande fra museets samling siden 1990'erne leveret tilbage til Grønland og Færøerne, ligesom en rituel tromme blev returneret til det samiske folk i 2022. Debatten om emnet kører dog videre, og der udestår fortsat krav fra bl.a. Grækenland om tilbagelevering af antikke kulturskatte.

Organisation

Nationalmuseet er organisatorisk opdelt i fire afdelinger med hver sin vicedirektør: Forskning, Samling og Bevaring; Nationalmuseet København; Museer og Slotte; samt Drift og Administration. Hver afdeling består af en række underenheder.

Museets øverste leder er direktøren. Posten hører naturligt til blandt de mest prestigefyldte i den danske museumsverden og har i årenes løb været beklædt af en række fremtrædende fagfolk, primært arkæologer.

I perioden fra 1958 til 2001 havde Nationalmuseets direktør tillige titel af rigsantikvar, hvorefter dette embedes myndighedsfunktioner overgik til den nyoprettede Kulturarvsstyrelse.

Oversigt over Nationalmuseets direktører

Rane Willerslev
Rane Willerslev blev udnævnt til direktør for Nationalmuseet i 2017. Her er han fotograferet i forbindelse med udstillingen Meet the Vikings i 2018.
Rane Willerslev
Af /Ritzau Scanpix.

Museets historie

De samlinger, der i dag udgør kernen i Nationalmuseet, har deres rødder i Det Kongelige Kunstkammer, grundlagt ca. 1650 af Frederik 3. Kongens samling var blandt andet baseret på naturforskeren Ole Worms samling Museum Wormianum.

Dele af Kunstkammeret udkrystalliseredes i løbet af 1800-tallet til det, der i dag er de tre hovedmuseer. Malerier og andre kunstværker blev således til Statens Museum for Kunst, mens naturhistoriske præparater blev til Zoologisk og Geologisk Museum (i dag Statens Naturhistoriske Museum).

I 1807 oprettedes Den Kongelige Kommission til Oldsagers Opbevaring, som under ledelse af Rasmus Nyerup indrettede en samling af oldsager – Oldnordisk Museum – på loftet af Trinitatis Kirke. I 1819 blev samlingen tilgængelig for offentligheden.

Under C.J. Thomsens ledelse (1816-1865) voksede samlingerne betydeligt, ikke mindst på grund af den stærkt voksende interesse for den nationale historie. Det var under det daglige arbejde med de mange nytilkomne genstande, at Thomsen i 1820'erne udviklede den i dag internationalt anvendte inddeling af forhistorien efter materialer i stenalder, bronzealder og jernalder.

Prinsens Palæ

Prinsens Palæ, som siden midten af 1800-tallet har rummet Nationalmuseet, er her set fra Frederiksholms Kanal og Slotsholmen; fotografi fra 1998. Palæet var i sin nuværende form færdigopført i 1744 med hofbygmester Niels Eigtved som arkitekt. De tre yderste vinduesfag th. mod hjørnet af Stormgade stammer fra museets store udvidelse i 1930'erne. I årbogen Nationalmuseets Arbejdsmark har museets medarbejdere siden 1928 formidlet resultater af deres aktuelle forskning.

.

I 1832 flyttede museet til Christiansborg, men efter Grundlovens indførelse i 1849 besluttede Rigsdagen, at de tidligere kongelige, nu statslige, samlinger skulle samles under ét tag. Det skete i Prinsens Palæ, et rokokopalæ bygget i 1744 som bolig for kronprinsen, den senere Frederik 5.

Her åbnede i 1849 Det Etnografiske Museum som ét af verdens første af sin art. I 1853 åbnede Antik-Cabinettets samlinger fra den græske og romerske oldtid og i 1855 samlingerne fra Danmarks oldtid og middelalder. Endelig flyttede Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling ind i 1867; samlingen havde siden 1781 haft til huse på Rosenborg.

I 1892 blev samlingerne omorganiseret og forenet under navnet Nationalmuseet. Senere udvidelser har omfattet Dansk Folkemuseum, grundlagt i 1881 af Tivoli-direktør Bernhard Olsen. Han grundlagde tillige Frilandsmuseet i 1897. Begge samlinger indgik i Nationalmuseet i 1920, mens Frihedsmuseet blev overdraget staten i 1957.

I 2005 overdrog staten lystslottet Liselund på Møn til museet. I 2006 blev Musikhistorisk Museum og Carl Claudius' Samling (Musikmuseet) fusioneret med Nationalmuseet, og i 2007 blev Frøslevlejrens Museum en selvstændig enhed i museet. I 2014 blev Statens Forsvarshistoriske Museum (i dag Krigsmuseet) sammenlagt med Nationalmuseet, og fra 2014 drives Trelleborg i samarbejde med Slagelse Kommune.

I 1994 blev museet tildelt prisen som Årets Museum i Europa.

Entré eller gratis adgang?

Indtil 1991 var der, efter britisk forbillede, gratis adgang til de statslige museer og altså også Nationalmuseet. Indførelsen af entré medførte et fald i besøgstallene, som igen steg betydeligt, da den gratis adgang i 2005 blev genindført. Siden 2016 har der igen været entré som følge af en større sparerunde.

Ombygninger og udvidelser

Museets bygninger i København er løbende blevet renoveret og ombygget. En stor udvidelse blev foretaget i 1929-1938 under ledelse af arkitekt Mogens Clemmensen, hvorefter Prinsens Palæ kom til at omfatte hele karréen mellem Frederiksholms Kanal, Ny Vestergade, Vester Voldgade og Stormgade. Ved den seneste større ombygning, afsluttet i 1992 og ledet af kgl. bygningsinspektør Gehrdt Bornebusch, fik museet blandt andet nye adgangsforhold og en stor ny hal, Egmonthallen, til midlertidige udstillinger.

Fra 1992 til 2001 fornyede Nationalmuseet hovedparten af sine faste udstillinger. Udstillingen Danmarkshistorier om perioden 1660-2000 blev nyåbnet i 2001, og i 2008 blev også den faste udstilling om Danmarks Oldtid nyopstillet efter en total renovering.

I disse år arbejder man på en ny stor ombygning under titlen Nationalmuseet 2030.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig