Guldhornene er to dekorerede horn af guld fremstillet omkring 400 e.v.t. Hornene blev fundet i Gallehus nær Møgeltønder og blev siden stjålet og smeltet om. Guldhornene har antagelig været drikkehorn, og efter deres materiale og udsmykning at dømme har de snarest været brugt i en religiøs sammenhæng.
Guldhornene. Rekonstruktionen her er udført i 1861 på grundlag af tegninger fra 1600- og 1700-tallet; mange detaljer er derfor usikre, bl.a. hornenes form.
Mindesten for de to guldhorn fundet i Gallehus ved Møgeltønder
Mindesten for de to guldhorn, fundet i Gallehus ved Møgeltønder.
Af
Niels-Henrik Jensen.
Licens:
Begrænset anvendelse
Fundet af Guldhornene
De to Guldhorn blev fundet på samme sted med næsten 100 års mellemrum. Det første horn fandt bondepigen Kirsten Svendsdatter i juli 1639, da hun stødte foden mod det. Hornet bestod af 11 ringe, hvoraf mange ved fundet lå indeni hinanden. Dette horn var ca. 71 cm langt, målt langs krumningen, og vejede ca. 3,1 kg. I 1734 fandt husmanden Erich Lassen det andet horn 15-20 m fra det første findested. Dette horn manglede den nederste del og var derfor noget kortere. Selvom der kun var bevaret fem ringe vejede det korte horn ca. 3,7 kg.
Guldhornenes udsmykning og runeindskrift
Det korte horns ringe ses her i en udfoldet stand. Det blev afbildet af Joachim Paulli, som var arkivar i centraladministrationen i 1734. Øverst ses runeindskriften: ek hlewagastiz holtijaz horna tawido, somkan oversættes til 'Jeg, Hlewagastiz, holtijaz, gjorde hornet'.
Af
J.R. Paulli/Nationalmuseet, Danmark.
Licens:
Materialet er fri af ophavsret
Hvert horn bestod af et glat, indre horn af sølvblandet guld, helt dækket med ydre ringe af rent guld. Disse var udsmykket med mennesker, dyr, slanger og fabelvæsner, dels indpunslede, dels som påsatte figurer i lavt relief. Nogle af motiverne genfindes på andre samtidige genstande, og hornene er sandsynligvis fremstillet i Norden, muligvis i det samme område som de blev fundet.
Udsmykningen må have været nøje gennemtænkt, men trods mange forsøg er den endnu ikke tolket overbevisende. Runeindskriften under randen på det korte horn lyder: ek hlewagastiz holtijaz horna tawido. Det kan oversættes til 'Jeg, Hlewagastiz, holtijaz, gjorde hornet'. Navnet er sammensat af hlewa, der kan betyde enten 'læ' eller 'berømmelse' og gastiz, 'gæst'. Holtijaz har været udlagt forskelligt: Efter den seneste opfattelse betyder det 'skovbo' eller 'fra skoven'. Tidligere har man tolket det som 'fra Holt'. en tredje tolkning, 'Holtes søn' betragtes nu som mindre sandsynlig.
Tyverier af Guldhornene
I 1802 blev begge Guldhornene stjålet fra Kunstkammeret i København og omsmeltet af Niels Heidenreich. Tyveriet inspirerede Adam Oehlenschläger til digtet "Guldhornene" (i Digte, 1803). Hornene er desuden blevet nationale symboler, især i Sønderjylland. Ud fra tegninger og kobberstik fra 1600- og 1700-tallet er begge horn – med nogen usikkerhed – blevet rekonstrueret midt i 1800-tallet og igen i 1900-tallet.
I 2007 blev Guldhornene igen stjålet – denne gang rekonstruktionerne – da de var udstillet på formidlingscentret Kongernes Jelling. De blev kort efter fundet uskadte.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.