Kunstkammeret, Det Kongelige Kunstkammer, den kongelige museumssamling, grundlagt ca. 1650 af Frederik 3. og opstillet på Københavns Slot. Ca. 1680 blev den flyttet til den nyopførte Kunstkammerbygning, hvor den forblev til 1824.

Kunstkamre var en del af de europæiske renæssancefyrsters magtdemonstration. Der var tale om samlinger, som i miniformat skulle give et billede af Universet, et mikrokosmos.

Kunstkamrene indeholdt mønter og medaljer, malerier og skulpturer, kunsthåndværk, antikker samt levn, ofte religiøse, fra den europæiske middelalder.

Våben, videnskabelige instrumenter og opfindelser var også væsentlige elementer i et kunstkammer, ligesom etnografica, dvs. genstande fra Afrika, Asien og Amerika, afspejlede opdagelserne og det nye verdensbillede.

Hertil kom naturalier, alle hånde af naturen skabte produkter, hvoraf størsteparten stammede fra Museum Wormianum.

Kunstkammeret blev opløst i 1820'erne og indholdet fordelt på de nyoprettede kunst-, kultur- og naturhistoriske museer. Malerisamlingen blev ophængt på Christiansborg Slot og åbnet 1827; den overgik efter slottets brand i 1884 til Statens Museum for Kunst.

En del af de kulturhistoriske samlinger, antikker, etnografica, kunsthåndværk og middelalderlige genstande, dannede Det Kongelige Kunstmuseum i Dronningens Tværgade (1825-67).

Etnografica og middelalder- og renæssancesamlingen blev siden udskilt. I 1867 blev samlingen fordelt, i hovedsagen mellem Rosenborg Slot og Museet for Nordiske Oldsager (se Nationalmuseet).

De vigtigste kilder til Kunstkammerets indhold er syv håndskrevne inventarier fra årene 1674-1827 samt et trykt katalog, Museum Regium (to udg., 1696 og 1710).

Kunstkammerbygningen

Kunstkammerbygningen mellem Proviantgården og TøjhusetSlotsholmen i København blev opført 1665-73 for Frederik 3. efter tegninger af kongelig bygmester Albert Mathiesen (d. 1668).

Den grå bygning rummede øverst kongens kunstkammer, derunder hans bibliotek, indrettet af Thomas Walgensteen, og nederst kanoner fra Tøjhuset. Bygningen blev udvidet 1781-85; i 1906 blev den overtaget af Rigsarkivet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig