Vigtige germanske fornyelser på det lydlige område var, at de indoeuropæiske lukkelyde blev forskudt (Rask-Grimms lov, offentliggjort af Rasmus Rask i 1818 og præciseret af Jacob Grimm i 1822; se nedenfor), og at indoeuropæisk a, o og ā, ō i germansk faldt sammen i hhv. a, jf. latin noct- 'nat', ager 'ager' over for tysk Nacht, Acker, og ō, jf. latin māter 'moder', flōs 'blomst' over for islandsk móðir, blóm.
Fastlæggelsen af det mobile indoeuropæiske tryk på første stavelse i germansk førte til lydlig reduktion og tab af ubetonede stavelser. Herved blev også de grammatiske endelser svækket, hvilket betød en forenkling af bøjningssystemet. Trykkets placering førte endvidere til, at der i urgermansk opstod et vigtigt lydligt skel mellem ustemte og stemte hæmmelyde udviklet af indoeuropæisk p, t, k samt s. I tilfælde, hvor trykket i indoeuropæisk lå på den umiddelbart foregående vokal, blev de til [f], [θ], [χ] og [s], i alle andre stillinger stemt [β], [ð], [ɣ] og [z]; med trykkets fastlæggelse på første stavelse var stemthedsforskellen ikke længere betinget af det mobile tryk, men konstant og dermed betydningsadskillende.
Rask-Grimms lov kunne ikke gøre rede for de stemte hæmmelydes forekomst, der først blev korrekt udlagt af danskeren Karl Verner. Verners lov, publiceret i 1876, forklarer variationen mellem fx s og r, der var en videreudvikling af z, i bl.a. det oldhøjtyske verbum af 2. stærke klasse friosan 'fryse', præteritum singularis frōs 'jeg/han/hun frøs', præteritum pluralis frurum 'vi frøs', perfektum participium gifroran 'frossen', hvor det indoeuropæiske tryk oprindelig var placeret umiddelbart foran hæmmelyden i infinitiv og præteritum singularis, men ikke i de to sidste former. På moderne tysk er r blevet generaliseret i frieren, fror, gefroren i modsætning til dansk fryse, frøs, frosset. Verners lov forklarer endvidere skellet mellem s og r i was, were på engelsk og i de tilsvarende oldislandske former vas, várum; på dansk er der sket en generalisering til fordel for r i være, var, været.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.