perfektum

Perfektum er en grammatisk form, et verbum kan have.

I latin stod perfektum, der betegner den fuldførte handling, i modsætning til en anden datidsform, imperfektum, som betegner en handling, der på det pågældende tidspunkt var i gang, men ikke afsluttet. Denne forskel, der på forskellig vis genfindes i de moderne romanske sprog, ses i nutidig grammatik som en aspektforskel med perfektivt over for imperfektivt aspekt.

Perfektum kan oversættes til dansk på to måder:

• førnutid som i eksemplet fra latin dixi, dansk 'jeg har talt'
• datid som i eksemplet fra latin veni, vidi, vici, dansk 'jeg kom, jeg så, jeg sejrede'.

I sprog som dansk og engelsk er perfektum blevet brugt om førnutidsformen; da betegnelsen imperfektum samtidig blev brugt om datid i disse sprog, opstod begrebsmæssig uklarhed begrundet i den kritikløse overtagelse af latinske betegnelser, som tilslører, at dansk førnutid netop er karakteriseret ved relationen til nutiden snarere end ved handlingens afsluttethed. Denne relation til nutiden kan forekomme i forskellige varianter, der fokuserer på fx resultat, erfaring eller modalitet. Det er forskelligt fra sprog til sprog, hvilke varianter der kan angives med perfektum, jf. jeg har boet her længe (og bor her fortsat), hvor bl.a. tysk og fransk bruger præsens i stedet for perfektum. Se også nutid og tempus.