Faktaboks

Ludvig F.A. Wimmer

Ludvig Frands Adalbert Wimmer

Født
7. februar 1839
Død
29. april 1920

Ludvig Wimmer. Fotograf: Hansen & Weller.

.

Ludvig Wimmer. Foto fra 1865.

.

Ludvig F.A. Wimmer var en dansk runolog og sprogforsker, professor i nordiske sprog 1886-1910, rektor for Københavns Universitet 1894-1895.

Hans storværk De danske Runemindesmærker, 1-4 (1893-1908) bygger på en skarpsynet personlig undersøgelse af indskrifterne parret med metodisk sikkerhed, bred sproghistorisk viden og en klar fremstillingsform.

Wimmers store forfatterskab omfatter foruden en række væsentlige runologiske afhandlinger om det ældste, urnordiske, runesprog og runernes oprindelse bl.a. disputatsen Navneordenes böjning i ældre dansk, oplyst af oldnordisk og andre sprog i vor sprogæt (1868) samt Den historiske sprogforskning og modersmålet (1868). Hertil kommer den i mere end hundrede år anvendte Oldnordisk læsebog (1870).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig