Niels Heidenreich

Faktaboks

Niels Heidenreich
Født
8. juni 1761
Død
7. august 1844

Artikelstart

Niels Heidenreich, 8.6.1761-7.8.1844, dansk guldsmed og kriminel. I 1788 blev Niels Heidenreich dømt til døden for falskmøntneri, men blev benådet i 1790 med livsvarigt tugthus.

Som tugthusfange var han medhjælp for skolelæreren og arbejdede for Det Kongelige Kunstkammer. I 1798 blev han løsladt og tildeltes borgerskab som frimester i urmager- og guldsmedeprofessionen.

Niels Heidenreich kom ofte på Kunstkammeret, og vha. falske nøgler, han selv havde fremstillet, låste han sig i 1802 ind på Kunstkammeret, hvor han stjal de to Guldhorn.

Herefter huggede Heidenreich Guldhornene itu, lod dem omsmelte og lavede bl.a. falske ostindiske guldmønter heraf. Året efter blev han anholdt for tyveriet og tilstod.

Han blev endnu engang sendt i tugthus, og han udførte her forskelligt håndværk og studerede geometri, bl.a. brugte han meget af sin tid på at forsøge at løse cirklens kvadratur, hvad der først i 1882 blev endeligt bevist at være umuligt. Efter 37 år blev Niels Heidenreich løsladt og overført til Ladegården i København.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig