metaldetektor

Metaldetektor, elektronisk udstyr til påvisning af skjulte metalgenstande. Den typiske, bærbare metaldetektor indeholder et elektronisk kredsløb, der drives af 9 V eller 12 V batterier. I kredsløbet genereres et højfrekvent elektromagnetisk felt (100-800 kHz), hvis frekvens ændres en smule af elektrisk ledende genstande i nærheden. Signalændringen forstærkes og sendes til en højttaler eller et viserinstrument. Følsomheden bestemmes især af størrelsen af søgespolen (20-25 cm i diameter) og af genstandens masse, afstand og art. En simpel detektor afslører uden vanskelighed en mønt 5 cm nede i jorden eller et metalvandrør 20 cm nede. Avancerede detektorer tillader en vis sortering af signalerne, så man kan skelne mellem elektrisk gode ledere som guld, sølv og kobber, mindre gode ledere som jern og stål og dårlige ledere som malme og slagger.

Metaldetektorer anvendes bl.a. til eftersøgning af landminer, af håndværkere til lokalisering af ledninger og rør samt både som bærbart og stationært udstyr i sikkerhedskontrollen i lufthavne. Der er også udviklet udstyr til undervandsbrug.

Lægmands anvendelse af metaldetektorer er ikke helt fri, dels fordi det er forbudt at søge på andres private ejendom, i statsskovene, på fredede fortidsminder og på visse offentlige arealer, dels fordi alle genstande, der findes, skal afleveres, såfremt de kan anses for at være danefæ eller hittegods eller er blevet fundet i nærheden af et fortidsminde. Der er skabt et fint samarbejde mellem detektoramatører og landets museer.