Frihedsmuseet blev oprettet i København i 1957 som et varigt minde om frihedskampen under den tyske besættelse af Danmark.

Faktaboks

Også kendt som

Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-45

En karakteristisk tømret udstillingshal i Churchillparken blev opført i årene 1956-1957 for indsamlede midler efter tegninger af arkitekten Hans Hansen. Ved indvielsen blev museet overdraget til staten som en afdeling af Nationalmuseet.

I den permanente udstilling, som blev fornyet i 1995, vises genstande fra modstandskampen og krigsbegivenhederne i Danmark. Museet har arkiver med dokumenter, objekter og fotografier.

Frihedsmuseets brand 2013

Frihedsmuseet efter branden
Knuste ruder og afsvedet træværk efter branden i Frihedsmuseet 2013.
Frihedsmuseet efter branden
Af /Politiken/Ritzau Scanpix.

Ved en påsat brand i april 2013 udbrændte den oprindelige museumsbygning, men det lykkedes at redde genstandene. I juli 2020 genåbnede museet i en ny bygning opført på samme sted tegnet af arkitektfirmaet Lundgaard & Tranberg.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig