Frilandsmuseet blev oprettet i 1897. Stifteren Bernhard Olsen var leder af Dansk Folkemuseum og meget optaget af almuen og folkekulturen. Fra begyndelsen beskæftigede museerne sig mest med borgerskabets og de højere samfundslags historie. I slutningen af 1800-tallet begyndte man dog at få øjnene op for den brede befolknings livsformer.
I en periode med store samfundsmæssige forandringer var Olsen én af de første til at indse, at den materielle kultur – herunder selve de bygninger, folk levede deres liv i – var vigtig at få indsamlet og bevaret, inden det var for sent. Denne indsats udgør stadigvæk en central del af museets forskning, og alle nye bygninger, der er føjet til museet i årenes løb, er blevet grundigt dokumenteret på deres oprindelsessted inden flytningen.
De første år lå museet, under navnet Dansk Folkemuseums Bygningsafdeling, i et hjørne af Kongens Have i København og bestod af to bygninger fra Sydsverige, som Olsen havde indkøbt. Det blev snart klart, at pladsen var for trang, og i 1901 købte man et område på 12 tønder land ved Sorgenfri, hvor den lokale vindmølle blev gjort til en museumsgenstand. Den første bygning, der kom til udefra, var Ostenfeldgården fra Slesvig. Museet er siden vokset støt og er i dag mere end seks gange så stort.
Sammen med Dansk Folkemuseum blev Frilandsmuseet i 1920 overtaget af staten og gjort til en del af Nationalmuseet, hvor det stadig hører til.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.