Frilandsmuseet er et museum ved Lyngby nord for København og et udstillingssted under Nationalmuseet.
Museet beskæftiger sig med dansk landbokultur, byggeskik og boligindretning, fortrinsvis i perioden fra 1700 til 1950. Det foregår gennem indsamling af genstande og historier, forskning og ikke mindst formidling til de mange gæster. I 2022 besøgte godt 163.000 mennesker museet.
Kernen i museets samling og formidling er de mere end 50 bygninger, som sten for sten er pillet ned rundt omkring i landet og genopført på museets område. De breder sig over et areal på cirka 40 hektar, strækkende sig fra Sorgenfri Slotshave i syd til Brede i nord. Bygningerne er ordnet geografisk, og alle Danmarks nuværende landsdele samt Sydslesvig, Skåne, Halland og Færøerne er repræsenteret. Blandt bygningerne er Fuglevad Vindmølle, som blev bygget i 1832 og således allerede lå på stedet, da museet kom til i 1901.
Der er tale om både enkelte boliger, virksomheder, møller og gårdanlæg i flere længer. Alle er de udstyret med indbo og redskaber, og en del er omgivet af haver. Bygningerne ligger tæt sammen eller spredt afhængigt af, om de oprindeligt kommer fra landsbyer eller mere spredt landbebyggelse. På markerne græsser dyr som køer, heste, lam og gæs af traditionelle danske typer.
Bygningerne er indrettet, som da de lå på deres oprindelige placeringer og var beboet af bønder, fiskere, håndværkere og forretningsdrivende. De giver på den måde et indblik i danskernes dagligliv igennem en periode på cirka 250 år.
På museet er der – ud over gårde, huse, redskaber og kålhaver – og så dyr af gamle danske og nordeuropæiske racer. Dyrene er ikke klappedyr, men de går frit fremme på museets marker, hvor de ved græsning er med til at sørge for naturplejen.
I Frilandsmuseets køkkener levendegøres dagligdagens og højtidernes gøremål året rundt. Ved juletid bliver gåsen slagtet og plukket, mens der fortælles om gårdens selvforsyning og de krævende arbejdsprocesser, der hørte til juleforberedelserne for 200 år siden.
Ud over bygningerne formidles også ved hjælp af aktører, der levendegør fortidens landbrug og håndværk. Museet har en række laug bestående af frivillige, som i højsæsonen demonstrerer mølledrift, havebrug, smedning og meget andet for gæsterne.
Frilandsmuseet blev oprettet i 1897. Stifteren Bernhard Olsen var leder af Dansk Folkemuseum og meget optaget af almuen og folkekulturen. Fra begyndelsen beskæftigede museerne sig mest med borgerskabets og de højere samfundslags historie. I slutningen af 1800-tallet begyndte man dog at få øjnene op for den brede befolknings livsformer.
I en periode med store samfundsmæssige forandringer var Olsen én af de første til at indse, at den materielle kultur – herunder selve de bygninger, folk levede deres liv i – var vigtig at få indsamlet og bevaret, inden det var for sent. Denne indsats udgør stadigvæk en central del af museets forskning, og alle nye bygninger, der er føjet til museet i årenes løb, er blevet grundigt dokumenteret på deres oprindelsessted inden flytningen.
De første år lå museet, under navnet Dansk Folkemuseums Bygningsafdeling, i et hjørne af Kongens Have i København og bestod af to bygninger fra Sydsverige, som Olsen havde indkøbt. Det blev snart klart, at pladsen var for trang, og i 1901 købte man et område på 12 tønder land ved Sorgenfri, hvor den lokale vindmølle blev gjort til en museumsgenstand. Den første bygning, der kom til udefra, var Ostenfeldgården fra Slesvig. Museet er siden vokset støt og er i dag mere end seks gange så stort.
Sammen med Dansk Folkemuseum blev Frilandsmuseet i 1920 overtaget af staten og gjort til en del af Nationalmuseet, hvor det stadig hører til.
Frilandsmuseet var det første af sin art i Danmark. Det var inspireret af norske og svenske forbilleder og blev selv inspiration for en hel kategori af museer, som det ovenikøbet kom til at lægge navn til. Blandt andre danske frilandsmuseer kan nævnes Hjerl Hede (1928), Den Fynske Landsby (1946) og Oplevelsescenter Nyvang (1992). Også Den Gamle By (1914), der dog fokuserer på by frem for land, har sin oprindelse i de samme idéer.
Fra omkring årtusindskiftet begyndte man at opbygge en stationsby som illustration af den nye mellemting mellem landsby og købstad, der dukkede op over hele landet i takt med jernbanens udbredelse af slutningen af 1800-tallet. Her finder man stationsbygning, brugs og flere af de erhverv, der fandtes i den typiske stationsby.
Det nyeste tiltag på Frilandsmuseet er Frøsnapperbyen; et interaktivt legemiljø åbnet i sommeren 2024, som formidler museets emner til børn med udgangspunkt i forfatteren Ole Lund Kirkegaards populære bøger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.