Folkekultur, folklore, almuekultur, bondekultur, et folks traditionsstof, levevis og materielle kultur oftest på landet og i tiden før industrialiseringen.

Betegnelsen har rødder i 1800-t.s "opdagelse" af folkekulturen som folkeåndens udtryk med efterfølgende systematisk indsamling og optegnelse af mundtligt overleverede traditioner og af bondestandens materielle kultur. Landbefolkningen formodedes at være tættest på den oprindelige kultur i kraft af deres jævne levevis og ringe dannelse; det var derfor hos bønderne, man skulle finde træk af den autentiske nationale kultur, som adel og borgerskab havde skilt sig ud fra i kraft af deres internationale dannelse. Studiet af folkekulturen blev senere til universitetsfagene etnologi og folkloristik.

I vore dage opfattes folkekulturen som stående i kontrast til en international elite (se finkultur) eller til en massemediekultur, som den evt. må beskyttes imod. Folkekulturen findes ofte i traditionelle (bonde)samfund med en overvejende mundtlig tradition, blandt såkaldte oprindelige folkeslag. Den indgår ofte som central ingrediens i turistindustrien.

Folkekulturbegrebet er blevet kritiseret for at invitere til idealiserende beskrivelser af en fælles urkultur, der fandtes i en ikke nærmere defineret fortid, et billede uden sociale, geografiske, kulturelle og historiske forskelle.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig