Gundestrupkedlen

Gundestrupkedlen, kar af forgyldt sølv med en vægt på næsten 9 kg, der blev fundet 1891 i Rævemosen ved landsbyen Gundestrup nær Aars i Himmerland, nu på Nationalmuseet.

Gundestrupkedlen består af tolv buede plader, fem inder- og syv yderplader, loddet på en stor skålformet bund. I bunden ligger en rund plade med kedlens håndværksmæssigt set dristigste arbejde: en tyrefigur er ved drivning fremstillet næsten som en fuld plastisk figur; den indgår i en scene, hvor en kvinde er ved at dræbe tyren. De øvrige plader er rigt udsmykket med gudebilleder og mytologiske scener ligeledes i drevet arbejde. De fem inderplader bærer mytologiske scener, fx ses på en plade en tyreofring gentaget tre gange. På en anden plade ses en guddom med hjortetakker omgivet af vilde dyr; han holder en halsring og en slange med vædderhorn i hænderne. En plade viser en kvindelig guddom, der er omgivet af eller angribes af elefanter og griffe. De syv yderplader, oprindelig otte, viser hver en guddom omgivet af attributter.

Gundestrupkedlen er antagelig fremstillet i 100-t. f.Kr. på det sydlige Balkan. Dens billeder fremviser træk, der kan henføres til både thrakere og keltere. Således er nogle af de afbildede halsringe typisk keltiske, mens andre må være ringe fremstillet ved Sortehavet. Selve drivningteknikken, hvormed billederne er fremstillet, er tydeligvis thrakisk. Fra Bulgarien er der kommet nye fund af fremragende thrakiske sølvarbejder, fx Rogozenskatten, der såvel i teknik som stil viser slående ligheder med Gundestrupkedlen. Måske bragtes kedlen nordpå af cimbrerne, der i årtierne før 100 f.Kr. hærgede i Sydeuropa og også nåede til Balkan.

Gundestrupkedlens findested er markeret af en sten med tekst af Johannes V. Jensen: "Her udgravedes Gundestrupkedlen".