Rævemose, fundsted i Himmerland ved Gundestrup 4 km øst for Aars. Her blev Gundestrupkedlen, et 9 kg tungt, oprindelig forgyldt sølvkar fra 100-t., fundet under tørvegravning i 1891. Karret blev i oldtiden sat ud på en tør moseflade og er siden blevet dækket af mosens vækst. En mindesten er rejst på stedet. Gundestrupkedlen findes i dag på Nationalmuseet i København.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.