Rogozenskatten, nedgravet skat bestående af 165 skåle, kander og bægre i forgyldt sølv, fundet i Rogozen i NV-Bulgarien i 1985. Rogozenskatten er nedlagt ca. 300 f.Kr. og tolkes som en thrakisk konges luksusservice, brugt ved fester af kultisk karakter. Nogle af skålene bærer thrakiske kongenavne, Kotys, Kersebleptes og Satokos. Flere er udsmykket med mytologiske scener som "den store gudinde" og en ottebenet hjort med gedebukkeskæg og fuglehoveder i takkerne, et shamandyr. Nogle kander viser ligheder i stil og teknik med Gundestrupkedlen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.