Motivet består af adskillige dele, der tilsammen udgør Solvognen. Forrest er hesten, hvis anatomi fremstår ret naturtro. Hale og hoved er let løftet og ørerne peger fremad. Udtrykket er opmærksomt. Bronzestøberen har vidst, hvordan heste ser ud og opfører sig, hvilket kan hænge sammen med, at hestens indførelse i Danmark dateres nogenlunde samtidig med begyndelsen af bronzealderen. Dertil er hesten udsmykket med indridset ornamentik, der måske har skullet illustrere man, pandelok og/eller seletøj. Øjnene er angivet med koncentriske cirkler og trekanter, der udgør solmotiver i sig selv. I midten, dvs. hestens pupil, ses spor efter et mørkt, brunligt materiale, sandsynligvis harpiksmasse, hvilket ofte blev brugt som indlægning i bronzealderens kunst.
Den runde bronzeskive er ornamenteret på begge sider, dog er kun den ene side guldbelagt. Ornamentikken består på begge sider af adskillige bånd af forskellige typer af koncentriske cirkler og spiraler, der forbinder de mange cirkelmotiver med hinanden. Båndene er adskilt af mindre trekanter og streger. På den forgyldte side ses desuden endnu et bånd yderst, der udelukkende består af streger og fungerer som en afslutning på motivet. De mange cirkler og de tværgående streger tolkes som en repræsentation af solen og dens stråler, muligvis med mindre solbilleder indeholdt i dette centrale motiv. Spiralerne og cirklerne kan symbolisere solens daglige og årlige cyklus, mens siden uden guldbelægning måske repræsenterer månen. En vis systematik synes at være til stede i motivets opbygning, hvilket kan understøtte denne tolkning. Der er også den mulighed at den side, der ikke er forgyldt, repræsenterer en ’slukket’ sol, hvilket hænger sammen med den dynamik, der er indlejret i motivet.
Både hest og sol er placeret på fireegede hjul holdt sammen af en central vognstang, som også er ornamenteret. Hesten er placeret direkte oven på denne stang. Hjulene kan i sig selv være solsymboler, da de er identiske med de mange hjulkors, først og fremmest kendt fra helleristninger, hvor de anses for at repræsentere solen og måske årets gang. På Solvognen tjener hjulene dog også den funktion at gøre hest og sol bevægelige. På skiven og under hestens hals ses to øskener, hvori en snor sandsynligvis har været fæstnet, så faktisk er hesten spændt direkte for solen og ikke for en vogn. Af den årsag blev fundet oprindeligt refereret til som ”Solbilledet fra Trundholm”, og betegnelsen ”Solvognen” kom først til i 1930’erne, hvor det oprindeligt blev brugt af tyske arkæologer. Hjul, stang og snor har betydet, at genstanden kunne trækkes frem og tilbage, hvilket er afgørende for genstandens religiøse funktion.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.