biller

Biller hører til de såkaldt endopterygote insekter, hos hvilke larven er helt forskellig fra det voksne dyr (imago), og som mellem larve- og voksenstadiet har et hvilende puppestadium. På vore breddegrader, hvor der er en udtalt årstidsvariation, klækkes de fleste biller om efteråret og overvintrer som voksne, og æglægningen begynder det følgende forår. De fleste biller bliver næppe mere end et år gamle, og enkelte kan have op til flere generationer årligt. Andre biller har to- eller flerårige larver, men lever da oftest kun kort tid som voksne.

Biller inddeles i fire underordener:

• Archostemata er en lille primitiv gruppe, der kun omfatter et par familier, hvoraf ingen findes i Danmark.
• Adephaga omfatter løbebiller inklusive sandspringere, vandkalve, hvirvlere og nogle mindre familier.
• Myxophaga er en artsfattig gruppe af overvejende meget små biller, i Danmark kun repræsenteret ved den ca. 0,6 mm lange midebille (Microsporus acaroides).
• Polyphaga, som i flere henseender må anses for den højst udviklede underorden; den omfatter over 90 procent af alle kendte biller, fordelt på ca. 100 familier, bl.a. vandkærer, stumpbiller (Histeridae), dværgbiller (Ptiliidae), hvortil de mindste biller hører, ådselbiller, rovbiller, torbister, klobiller (Elmidae), pragtbiller, smældere, blødvinger, klannere, borebiller, værftbiller (Lymexylidae), glansbiller (Nitidulidae), herunder den meget almindelige og undertiden skadelige glimmerbøsse, der lever i forskellige blomster, især korsblomstrede, mariehøns, skimmelbiller (Latridiidae), brodbiller (Mordellidae), skyggebiller, plasterbiller, kardinalbiller, træbukke, bladbiller og snudebiller inklusive barkbiller.

Der findes hos biller tilpasninger til næsten enhver tænkelig levevis. De forekommer i skove og moser, på overdrev, heder og enge, i klitter, ørkener, huler og grotter, på strandbredder, i søer og åer samt i agerland og indendørs i boliger. De enkelte arter er i reglen tilpasset til ganske bestemte nicher, der ikke sjældent er forskellige hos larven og den voksne. Mange er gode indikatorer ved vurderingen af naturens sundhedstilstand.

En række forskellige biller lever i veddet af døde eller svækkede træer, fx træbukke, borebiller, kardinalbiller, værftbiller, mange smældere og pragtbiller, en del torbister og visse snudebiller, og de ernærer sig af veddet eller af svampe, som er tilknyttet det henfaldende ved. Størstedelen af de trælevende biller forlader træet, når de er fuldt udviklede, og søger da fx til blomster eller udflydende saft fra træer. Nogle biller er knyttet til svampe, det være sig træsvampe, paddehatte, støvbolde, slimsvampe, skimmelsvampe osv., fx skimmelbiller og mange rovbiller; enkelte menes at være knyttet udelukkende til underjordisk svampevæv, fx visse slægter af familien Leiodidae. Andre biller lever af henrådnende plantedele, dyriske rester, såvel friske ådsler (fx ådselbiller) som halvtørre knogler, fx klannere, koprabiller (Necrobia spp.), eller gødning, fx mange torbister. Et meget stort antal biller er planteædere, som ernærer sig af urter eller løvet af træer og buske, fx bladbiller og snudebiller; de enkelte arter er normalt knyttet til ganske bestemte plantearter. Nogle yngler i planternes frugter, fx visse snudebiller og bladbiller samt hindbærbillen (Byturus tomentosus), hvis larver er de velkendte "orm" i hindbær.

Mange biller lever af rov på fx insekter, snegle og orme, og der findes alle overgange fra arter, der er næsten altædende, fx løbebiller og mange rovbiller, til arter, der har specialiseret sig i at jage ganske bestemte byttedyr, fx myrebillen (Thanasimus formicarius), der ernærer sig af barkbiller. Enkelte biller optræder som parasitter på forskellige andre insekter, fx familien Rhipiphoridae, som i Danmark er repræsenteret ved hvepsesnyltebillen (Metoecus paradoxus), der lever som parasit på larver af gedehamse. En del biller, fx visse rovbiller, er knyttet til sociale insekter, fx myrer; nogle plejes endog af myrerne, idet de udsondrer stoffer, som myrerne eftertragter. Endelig lever nogle biller i fugles eller pattedyrs boer, fx visse rovbiller og nogle slægter af familien Leiodidae; enkelte er værtspecifikke parasitter, fx den ejendommelige vingeløse og blinde bæverlus (Platypsyllus castoris), der lever på bævere i Nordamerika og Europa.

Forskellige billearter kan optræde som skadedyr i landbrugsafgrøder, hvor biller og/eller larver kan nødvendiggøre bekæmpelse.

De vigtigste billearter i korn er almindelig kornbladbille (Oulema melanopus) og sortblå kornbladbille (O. gallaeciana). Larverne gnaver bladkødet fra bladoversiden og efterlader de nedre hudlag som linjeformede striber. Gåsebillens larve (Phyllopertha horticola) og løvsnudebillerne af slægten Phyllobius kan angribe korn og græs, hvis underjordiske plantedele begnaves.

I raps opstår skader pga. glimmerbøsser, der begnaver blomsterknopperne og lægger æg i dem. Jordlopper af slægten Phyllotrea og rapsjordloppen (Psylliodes chrysocephala) æder af rapsbladene, mens rapsjordloppens larve også gnaver miner i bladstilke og stængler. Raps angribes endvidere af kålgallesnudebillen (Ceutorhynchus assimilis), der lægger æg i skulperne og herved skaber adgang for skulpegalmyggen (Dasineura napi). Bladribbesnudebillens larve (Ceutorhynchus pallidactylus) minerer i rapsstænglerne.

Bederoer kan angribes af runkelroebiller (Atomaria linearis), den matsorte ådselsbille (Aclypea opaca), stor dovenløber (Clivina fossor), bedejordloppen (Chaetocnema concinna) og sandgråsnuden (Philopedon plagiatum), der alle begnaver bladene og/eller de underjordiske plantedele.

Ærter kan angribes af stribet bladrandbille (Sitona lineatus), der æder af bladene, og larverne, som angriber de nitrogenfikserende bakterieknolde. Kløver kan angribes af hvidkløversnudebille (Apion fulvipes) og rødkløversnudebille (A. assimile), som gnaver af frøanlæggene. Kløvergnaveren (Hypera nigrirostris) gnaver på skuddene, som visner. Lucerneøresnudebillen (Otiorhynchus ligustici) gnaver på rødderne af kløver og lucerne.

Kartofler kan angribes af coloradobiller (Leptinotarsa decemlineata); både biller og larver kan afløve planterne. Større angreb er sjældne i Danmark, oftest er der tale om indflyvning af enkelte eksemplarer i de sydlige landsdele.

Flere billearter er ikke specialiserede, men kan angribe mange forskellige plantearter; det gælder bl.a. almindelig oldenborre (Melolontha melolontha) og kornsmældere af slægten Agriotes.

• insekter

• Atlasprojektet Danmarks Biller (fra Naturbasen)