Stor klitskyggebille (Phylan gibbus) (1) og skræntskyggebille (Opatrum sabulosum) (2) bliver ca. 7-9 mm lange. De forekommer ved planterødder på tørre, soleksponerede steder og er begge ret almindelige i Danmark.

.

Bred dødningebille (Blaps lethifera).

.

Rødbrun rismelbille (Tribolium castaneum).

.

Melskrubbe (Tenebrio molitor), ca. 15 mm.

.

Larven af melskrubben kaldes en melorm, og bruges bl.a. som foder til fugle, fisk og terrariedyr.

.

Skyggebiller er en artsrig familie af biller, som udbredt over hele verden. Der kendes mere end 20.000 arter, hvoraf ca. 45 findes i Danmark.

Faktaboks

Også kendt som

Tenebrionidae

De varierer betydeligt i form og størrelse. Mens de danske arter bliver 1,5-30 mm lange, kan visse eksotiske arter nå en længde på op til 50 mm. Fælles for de fleste er, at for- og mellemfødder er femleddede, bagfødder fireleddede, og at følehornenes rod er skjult under hovedets sidekanter. De er ofte mere eller mindre ensfarvet sorte, grå eller brune. Enkelte arter er dog ret farvestrålende, heriblandt svovlgul skyggebille (Cteniopus sulphureus) og tigerskyggebille (Diaperis boleti), der begge forekommer i Danmark.

Mange arter kan fra forsvarskirtler i bagkroppen udsende en karakteristisk, skarp lugt. Larverne er normalt slanke og cylindriske, gullige til brunlige.

Adskillige arter er knyttet til dødt træ eller svampe; andre er jordbundsdyr, ofte tilpasset meget tørre omgivelser, fx klitter og ørkener.

Visse arter findes i Danmark især indendørs i stalde, lader, husholdninger o.l., fx de nu sjældne dødningebiller (Blaps spp.) samt den i korn- og melvarer undertiden skadelige melskrubbe (Tenebrio molitor). Melskrubbens larve kaldes også for en melorm, og anvendes som foder til bl.a. burfugle og terrariedyr, ligesom den i beskedent omfang og endnu mest som kuriosum benyttes som menneskeføde. Nogle mindre arter med lignende levevis optræder også som skadedyr, især rismelsbiller (Tribolium spp.) som den ca. 5 mm store lysolbille (T. destructor).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig