Parasitter er organismer, der lever på bekostning af andre ved at hente næring fra disse, se parasitisme. Parasitter kan være mikroorganismer, planter, dyr eller svampe, og fx dyriske snyltere kan forekomme i planter, fx galmider, og på og i andre dyr, fx lus, skab og børneorm.

Faktaboks

Etymologi
Ordet parasit kommer af græsk parasitos 'som spiser hos en anden', af para- og sitos 'brød'.
Også kendt som

snyltere

Man kan skelne mellem ektoparasitter, der findes på overflader, fx lopper og lus, og endoparasitter (entozoer), der lever inde i værtsorganismen, fx bændelorme, amøber og Toxoplasma (se toksoplasmose).

De stationære eller vedvarende snyltere optager hele livet igennem næring fra den samme vært, fx bændelorme, mens de temporære snyltere kun søger værten for en kortere periode, fx blodsugende mider, skovflåt (se flåter) og stikkende insekter som myg, klæger og fluer.

Man kan også opdele parasitter i obligate parasitter, der altid er snyltere, og fakultative parasitter, der lejlighedsvis optræder som snyltere. Der er mange eksempler på obligate parasitter, fx spolorme, leverikter, blodikter (se ikter) og malariaparasitten, mens der kun er få fakultative; fx kan visse spyfluearter, der normalt lægger æg i råddent organisk materiale, lejlighedsvis lægge æg i friske kødsår eller direkte på hudoverfladen, hvor larverne så lever som parasitter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig