amøber

Amøber, encellede organismer (protozoer) tilhørende gruppen Sarcodina. De måler fra 0,01 til 1,5 mm i diameter og kan inddeles i to grupper: nøgne amøber og amøber med skal. De fleste amøber er fritlevende og findes vidt udbredt i naturen, i fersk- og saltvand, i jord med delvist nedbrudt plantemateriale, og de forekommer normalt i tarmkanalen hos dyr og mennesker. De fleste er harmløse for mennesker, men nogle få kan forårsage sygdom. Amøber lever af mikroorganismer og henfaldende organisk materiale.

Mange amøber har en tofaset livscyklus; en aktiv, bevægelig fase, trophozoit, og en ubevægelig, evt. infektiøs fase, cyste. Trophozoiten, som kun er omgivet af en cellemembran, har en varierende, såkaldt amøboid form. Den deler sig ved tværdeling, og den bevæger sig ved at udstrække udløbere, pseudopodier ("falske fødder"), for herefter at trække resten af cellekroppen hen til pseudopodiernes vedhæftningssted (amøboid bevægelse). Pseudopodierne er i stand til at omslutte og optage fødeemner, de møder på deres vej (fagocytose). Under ugunstige forhold omdannes trophozoiten til en ubevægelig cyste, som er omgivet af en kitinholdig væg. De modne cyster er modstandsdygtige, fx kan de modstå temperaturer op til 55 °C og lav pH, dvs. et surt miljø.

Slægten Amoeba omfatter sammen med beslægtede former en lang række arter, bl.a. den store ferskvandsamøbe Amoeba proteus, som er et yndet studieobjekt.

Entamoeba histolytica forårsager amøbedysenteri, som viser sig ved langvarig diarré pga. tarmbetændelse. Mennesket smittes ved indtagelse af afføringsforurenet mad eller vand med indhold af amøbecyster. Ved nedbrydning af disses vægge omdannes de i tyndtarmen til trophozoiter, som i tyktarmen invaderer tarmslimhinden. I sværere tilfælde kan denne blive gennemhullet, og der kan desuden dannes byld på leveren. Sygdommen findes overalt i verden, oftest i subtropiske og tropiske områder med dårlige hygiejniske forhold. Inficerede personer udskiller såvel trophozoiter som infektiøse cyster med afføringen. Hovedsmittekilden er symptomfri personer, der udskiller cyster, som forurener drikkevandsforsyningen. Amøbesygdom (amøbiasis) behandles med metronidazol eller lignende antibiotika. I troperne, hvor amøber findes hos ca. 10% af befolkningen, udvikles med alderen immunitet. Til Danmark ankommer årligt et par hundrede tilfælde.

Fritlevende amøber som Naegleria og Achanthamoeba kan findes i søer og floder, hvorfra mennesker kan inficeres under badning. Naegleria kan forårsage hjernehindebetændelse, og Achanthamoeba amøbeencephalitis (hjernebetændelse).

Skalamøber, som overvejende findes i jord og i ferskvand, har hætte- eller krukkeformede skaller med en åbning til pseudopodierne. Ved deling bliver den ene nye amøbe i den gamle skal, og den anden danner en ny. Til gruppen Sarcodina hører også foraminiferer.