Myg

Eksempler på myg, som er almindelige i Danmark. Øverste række: Mosestankelben (Tipula paludosa), 20-25 mm, findes på marker og enge. Sommerfuglemyg, a. Psychoda sp., 2-3 mm, optræder i fugtige rum, mens b. Pericoma sp., 3-4 mm, findes nær kildevæld. Sørgemyg (Sciara sp.), 3-5 mm, ses på skyggefulde steder. Gødningsmyg (Scatopse ornata), ca. 3 mm, ses på gødning eller i vegetationen. Glansmyg (Ptychoptera contaminata), 12-15 mm, findes i bredvegetationen langs mindre søer. Midterste række: Glasmyg (Chaoborus sp.), han, 6-7 mm, danner sværme nær søer og damme. Vinduesmyg (Sylvicola punctatus), 8 mm, yngler blandt andet i kokasser og kompost og ses ofte indendørs på vinduer. Havehårmyg (Bibio hortulanus), 10-12 mm, sværmer i en kort periode i den tidlige sommer og ses ofte i blomster. Dansemyg (Chironomus sp.), 9-12 mm, danner store sværme over damme og søer. Nederste række: Vintermyg (Trichocera sp.), 9-10 mm, lever i skove og haver og kan ses i aktivitet også på milde vinterdage. Svampemyg (Mycetophila sp.), 5-8 mm, findes især i skove, hvor de er knyttet til svampe. Mitter (Culicoides sp.), ca. 2 mm, suger blod på især fugle og pattedyr. Skovmyg (Aedes communis), hun, 7-8 mm, stikker tidligt på sommeren. Dixa sp., 4-5 mm, lever ved søer og damme, hvor larverne kan findes i bredvegetationen tæt under vandoverfladen.

Myg
Af .

Myg er en stor og forskelligartet gruppe af insekter, der omfatter de blodsugende stikmyg, mitter og kvægmyg, de små sommerfuglemyg og sørgemyg, der kan optræde i hjemmet, samt de store stankelben, som ofte tiltrækkes af lys i sommerhalvåret. Dertil kommer en række mindre kendte myg, som dog kan være både almindelige og talrige.

Faktaboks

Også kendt som

Nematocera

Myggene udgør tilsammen en underorden af tovingede insekter, hvor ca. 20 familier er kendt fra Danmark. Fælles for myggene er bl.a. deres ensartede, mangeleddede følehorn; lange, tynde ben og slanke bagkrop. Larverne mangler ben og er hos de fleste arter ormeformede med et veludviklet hoved med tydelige kindbakker (mandibler). Pupperne er langstrakte med tydelige anlæg til vinger og ben.

Stankelben

Stankelben (Cylindrotomidae, Limoniidae, Pediciidae og Tipulidae) er en artsrig gruppe med op til 300 arter i Danmark. Foruden store, grålige, langstrakte former med lange ben er der mange små, gule, grålige og rødlige arter. De fleste har hovedet trukket ud i en kort snabel. Nogle suger nektar, andre tager ikke føde til sig.

De store arter (Tipulidae) findes hyppigst på enge og marker, hvor hunnerne ved hjælp af et spidst læggerør placerer deres æg i jorden. Nogle arters larver kan blive 40 mm lange.

Larverne er planteædere og spiser rødder af fx græsser og korn. Enkelte arter, fx mosestankelben (Tipula paludosa), kan gøre skade i græs- og kornmarker.

De små stankelben (Limoniidae) afviger på flere måder fra de store. Larverne lever i fugtig jord, på rådne blade i vand og på algebevoksninger på sten. Enkelte er rovdyr. Flere af de små arter danner sværme.

Vintermyg

Vintermyg (Trichoceridae) er en artsfattig familie af små, grålige, stankelbenslignende myg. De danner om efteråret og på milde vinterdage små sværme nær larvernes levesteder, som er kompostbunker, gødning og svampe.

Glansmyg

Glansmyg (Ptychopteridae) er en artsfattig familie af glinsende sorte myg, der minder om stankelben. Larven lever i mudderbund i lavvandede pytter, damme og sumpkilder. Den har forenden nede i mudderet, og i bagenden har den et udskydeligt rør, der som en snorkel kan stikkes op til vandoverfladen, hvor den henter luft. Den kan derfor leve på steder, der er iltfattige, men den er ikke en forureningsindikator som rottehalen. Den kan leve i rene sumpkilder såvel som i forurenede damme.

Glasmyg

Glasmyg (Chaoboridae) er en lille familie af myg med kort snabel. Hannerne har buskede følehorn. Glasmyg findes i store mængder nær søer og andre vandsamlinger, hvor de yngler. Larverne er glasklare og har to luftfyldte blærer, en i brystet og en anden i spidsen af bagkroppen. De er rovdyr og bruger deres kraftige antenner til at fange bytte med. Glasmyggelarver bruges som fiskefoder i akvarier.

Dixidae

Dixidae er en anden artsfattig familie med akvatiske larver. De voksne, som er små, mørke former, ses i bredvegetation. De sorte larver sidder ofte som et omvendt U i den vandhinde, som trækkes lidt op omkring planterne, hvor de bryder overfladen.

Stikmyg

Stikmyg.

Malariamyg (Anopheles plumbeus). En af stikmyggene.

Stikmyg.
Af .

Stikmyg (Culicidae) er en familie, der på verdensplan omfatter ca. 3.500 arter og i Danmark omkring 30. De voksne har en lang sugesnabel og skælformede børster på krop og vinger. Hannerne suger ikke blod men tager nektar fra blomster. Mange arter kan overføre sygdomme som malaria, denguefeber og zikavirus.

Dansemyg

Dansemyg.

Vintermyg (Trichocera hiemalis), han.

Dansemyg.
Af .

Dansemyg (Chironomidae) er en familie med flere tusinde arter og fra Danmark kendes knap 400. Dansemyg minder om stikmyg, dog mangler snablen og de skælformede børster, og de suger ikke blod. Dansemyg spiller en stor rolle i økosystemerne, hvor de voksne myg er føde for fugle, edderkopper og mange andre dyr. Larverne, som findes i store mængder i damme, søer og åer, er føde for fisk og vandinsekter. Larverne af mange dansemyg indeholder haemoglobin og kan leve i meget iltfattigt vand.

Mitter

Mitter (Ceratopogonidae) er en artsrig familie af små, kompakte, 1-2 mm lange myg. Larverne lever i fugtig jord, søbredder og rådne plantedele. Hunner af slægten Culicoides er blodsugere og kan optræde i stort antal på varme, stille dage. Hos mennesker angriber de især områderne omkring øjne, ører og hårkanten. Arter af andre slægter suger blodvæske (hæmolymfe) fra forskellige større insekter.

Kvægmyg

Kvægmyg.

Kvægmyg (Simuliidae).

Kvægmyg.
Af .

Kvægmyg (Simuliidae) er en familie af kompakte myg, udbredt i hele verden med knap 1800 arter. I Danmark er der ca. 20 arter af 1-7 mm store, mørke myg. Larverne sidder på sten i rindende vand, hvor de filtrerer små partikler af organisk materiale med deres munddele.

Sommerfuglemyg

Sommerfuglemyg (Psychodidae), også kaldet filterfluer, lokumsmøl, kloakmyg eller kloakfluer, er en myggefamilie med omkring 50 arter i Danmark. De er få mm lange, og deres forholdsvis store, behårede eller skælklædte vinger giver dem en vis lighed med små møl. De forekommer ofte i store mængder nær deres ynglepladser, som er fugtige, skyggefulde steder.

Hos nogle slægter, bl.a. Pericoma, lever larverne i kilder og vandløb. De danske sommerfuglemyg er uskadelige i modsætning til arter af slægterne Lutzomyia og Phlebotomus, som er blodsugere, der i troperne kan overføre flagellater af slægten Leishmania og derved fremkalde leishmaniasis.

På toiletter og baderum ses ofte store mængder af den grålige art Psychoda alternata. De ca. 3 mm store larver lever i belægningerne i afløbsrør og vandlåse m.m. Larverne af flere arter af sommerfuglemyg kan være talrige i nogle typer af rensningsanlæg, fx med slamanlæg og sivbede, og spiller en vigtig rolle for stofomsætningen.

Vinduesmyg

Vinduesmyg (Anisopodidae) er en artsfattig familie af små, kompakte myg med plettede vinger. De ses ofte indendørs. Larverne lever i gødning, rådne æbler m.m.

Hårmyg

Hårmyg (Bibionidae) er en familie af rødlige eller sorte, fluelignende former, hvoraf nogle kan blive op til 2 cm lange. I Danmark er der ti arter. Hannerne har meget store øjne. De ses ofte i blomster eller sværmende i små eller store flokke. Larverne, som kan være skadedyr, lever i jorden på enge og marker, hvor de spiser rødder af græsser og korn.

Gødningsmyg

Gødningsmyg (Scatopsidae) er en lille familie af meget små, mørke myg, som ligner hårmyg. Larverne lever i gødning og henfaldende organisk materiale.

Svampemyg

Svampemyg (Mycetophilidae) er en artsrig familie med mere end 2000 arter, i Danmark mindst et par hundrede. Det er små til mellemstore, lyse, ofte gullige myg med lange følehorn. Vingerne er klare med mange ribber. Svampemyg er almindelige i skove, hvor der er mange svampe. Larverne lever i svampe, hvori de laver gange, og i henfaldende organisk materiale. Enkelte former er rovdyr.

Sørgemyg

Sørgemyg (Sciaridae) er beslægtet med svampemyg og omfatter mange arter af små, mørke til sorte myg. Man finder dem overalt. Larverne findes i gødning og rådne plantedele. Nogle arter, som kan være skadelige, borer i rødder, blade eller svampe; de er særdeles generende i champignonkulturer. Visse arters larver danner hærorm, et fænomen, hvor flere tusinde larver vandrer sammen som en lang slange. Efter et stykke tid opløses hærormen, og larverne spredes. Tidligere opfattedes fænomenet som varsel om krig, hungersnød eller pest.

Galmyg

Galmyg (Cecidomyiidae) er en artsrig familie af meget små myg (0,5-6 mm). Et stort antal arter forårsager galledannelser på blomster, stængler eller blade.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig