Sværme af dansemyg (Chironomidae) ved Sjælsø i Nordsjælland i september. Af /Biofoto/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

myg

De viste arter af myg repræsenterer 14 familier. Alle er almindelige i Danmark. Stankelben: Alm. stankelben (Tipula paludosa, 20-25 mm) er almindelig på marker og enge. Sommerfuglemyg: a. Psychoda sp. (2-3 mm) optræder talrigt i fugtige rum. b. Pericoma sp. (3-4 mm) findes nær uforurenede kildevæld. Glansmyg: Glansmyg (Ptychoptera contaminata, 12-15 mm) findes i bredvegetationen ved skovsøer. Sørgemyg: Sørgemyg (Sciara sp., 3-5 mm) er almindelige på skyggefulde steder. Gødningsmyg: Gødningsmyg (Scatopse ornata, ca. 3 mm) ses ofte på gødning eller i vegetationen. Glasmyg: Glasmyg (Chaoborus sp., han 6-7 mm) ses nær søer og damme. Hannerne danner små sværme. Vinduesmyg: Vinduesmyg (Sylvicola punctatus, 8 mm) optræder hyppigt i vegetationen nær græssende kvæg og ses ofte på vinduer i stalde. Hårmyg: Havehårmyg (Bibio hortulanus, 10-12 mm) er almindelig i blomster. Hannen er sort, og hunnen rødbrun. Dansemyg: Dansemyg (Chironomus sp., 9-12 mm) er en slægt med mange arter. De ses nær larvernes levesteder, som er søer, damme og brakvandsområder. Hannerne danner store sværme i skumringen. Vintermyg: Vintermyg (Trichocera sp., 9-10 mm) findes hele året i skove, parker og haver. De ses i stille vejr sværmende nær larvernes levesteder, som er kompostbunker o.l. Svampemyg: Svampemyg (Mycetophila sp., 5-8 mm) er almindelige på fugtige steder i skove, hvor der er svampe. Mitter: Mitter (Culicoides sp. ca. 2 mm) findes i vådområder, hvor de kan optræde i enormt store mængder. Hunnerne er generende blodsugere. Stikmyg: Skovmyg (Aedes communis, hun 7-8 mm). Hunnerne er generende blodsugere tidligt på sommeren. Dixidae: Dixa sp. (4-5 mm) lever i bredvegetationen nær søer og damme.

Arter af myg.
Af .

Stankelben (Tipulidae).

Stankelben.
Af .

Artikelstart

Myg er en gruppe af insekter omfattende ca. 20 familier af primitive tovinger, som sammen med fluer udgør ordenen Diptera. Myg har lige, mangeleddede følehorn. Larverne mangler lemmer og er hos de fleste arter ormeformede med et veludviklet hoved med tydelige kindbakker (mandibler). Pupperne er langstrakte med tydelige vingeanlæg. Myg var tidligere samlet i underordenen Nematocera, og fluer i Brachycera. Nu grupperes tovinger i op til ni underordener, hvoraf otte betegnes som myg og én som fluer.

Stankelben

Stankelben (Tipulidae) er en artsrig familie med op til 300 arter i Danmark. Foruden store, grålige, langstrakte former med lange ben er der mange små, gule, grålige og rødlige arter. De fleste har hovedet trukket ud i en kort snabel. Nogle suger nektar, andre tager ikke føde til sig.

De store arter (Tipulinae) findes hyppigst på enge og marker, hvor hunnerne ved hjælp af et læggerør placerer deres æg. Nogle arters larver kan blive 40 mm lange.

Larverne er planteædere og spiser rødder af fx græsser og korn. Enkelte arter, fx Tipula paludosa, kan gøre skade i græs- og kornmarker.

De små stankelben (Limoniinae) afviger på flere måder fra de store. Larverne lever i fugtig jord, på rådne blade i vand og på algebevoksninger på sten. Enkelte er rovdyr. Flere af de små arter danner sværme.

Vintermyg

Dansemyg (Trichocera hiemalis). Hankøn.

Dansemyg.
Af .

Vintermyg (Trichoceridae) er en artsfattig familie af små, grålige, stankelbenslignende myg. De danner om efteråret og vinteren små sværme nær larvernes levesteder, som er kompostbunker, gødning og svampe.

Glansmyg

Glansmyg (Ptychopteridae) er en artsfattig familie af glinsende sorte myg, der minder om stankelben. Larven lever i mudderbund i lavvandede pytter og sumpkilder. Den har forenden nede i mudderet, og i bagenden har den et udskydeligt rør, der som en snorkel kan stikkes op til vandoverfladen, hvor den henter luft. Den kan derfor leve på steder, der er iltfattige, men den er ikke en forureningsindikator som rottehalen. Den kan leve i rene sumpkilder og i forurenede damme.

Glasmyg

Glasmyg (Chaoboridae) er en lille familie af myg med kort snabel. Hannerne har buskede følehorn. Glasmyg findes i store mængder nær søer og andre vandsamlinger, hvor larverne lever. Larverne, som er rovdyr, er glasklare med to luftfyldte blærer; de ånder gennem huden. De bruges som fiskefoder i akvarier.

Dixidae

Malariamyg (Anopheles plumbeus). En af stikmyggene.

Stikmyg.
Af .

Dixidae er en anden artsfattig familie med akvatiske larver. De voksne, som er små, mørke former, ses i bredvegetation. De sorte larver lever i overgangszonen mellem land og vand.

Stikmyg

Stikmyg (Culicidae) er en familie, der på verdensplan omfatter ca. 3500 arter og i Danmark omkring 30. De voksne har en stikkesnabel. Mange arter overfører sygdomme, fx malaria.

Dansemyg

Dansemyg (Chironomidae) er en familie, der omfatter flere tusinde arter og i Danmark knap 400. Dansemyg minder om stikmyg, dog mangler snabelen, og de suger ikke blod. Dansemyg spiller en stor rolle i naturens husholdning. De voksne er føde for fugle. Larverne, som findes i store mængder i damme, søer og åer, er føde for fisk og vandinsekter.

Mitter

Mitter (Ceratopogonidae) er en artsrig familie af små, kompakte, 1-2 mm lange myg. Larverne lever i fugtig jord, søbredder og rådne plantedele. Hunner hørende til slægten Culicoides er blodsugere. På varme, stille dage kan de være meget generende. De angriber især områderne omkring øjne, ører og hårkanten. Andre former lever af andre insekter.

Kvægmyg

Kvægmyg (Simuliidae) er en familie af kompakte myg, udbredt i hele verden med knap 1800 arter. I Danmark er der ca. 20 arter af 1-7 mm store, mørke myg.

Sommerfuglemyg

Sommerfuglemyg (Psychodidae), også kaldet filterfluer, lokumsmøl, kloakmyg eller kloakfluer, er en myggefamilie, der omfatter mange arter, i Danmark omkring 50. De er møllignende, få mm lange og har forholdsvis store, behårede og skælklædte vinger. De forekommer ofte i store mængder nær deres ynglepladser, som er fugtige, skyggefulde steder.

Nogle former, bl.a. Pericoma, har larver i kilder og vandløb. De danske arter er ret uskadelige i modsætning til Phlebotomus-arter, som i troperne er blodsugere, der overfører sygdomsfremkaldende flagellater, Leishmania (se leishmaniasis).

På toiletter og baderum ses ofte store mængder af den grålige art Psychoda alternata. De ca. 3 mm store larver lever i belægningerne i afløbsrør og vandlåse m.m. Larverne af flere arter af sommerfuglemyg kan være talrige i nogle typer af rensningsanlæg, fx med slamanlæg og sivbede.

Vinduesmyg

Kvægmyg (Simuliidae).

Kvægmyg.
Af .

Vinduesmyg (Anisopodidae) er en artsfattig familie af små, kompakte myg med plettede vinger. De ses ofte indendørs. Larverne lever i gødning, rådne æbler m.m.

Hårmyg

Hårmyg (Bibionidae) er en familie af rødlige eller sorte, fluelignende former, hvoraf nogle kan blive op til 2 cm lange. I Danmark er der ti arter. Hannerne har meget store øjne. De ses ofte i blomster, evt. sværmende i små flokke. Larverne, som kan være skadedyr, lever i jorden på enge og marker, hvor de æder rødder af græsser og korn.

Gødningsmyg

Gødningsmyg (Scatopsidae) er en lille familie af meget små, mørke myg, som ligner hårmyg. Larverne lever i gødning og henfaldent organisk materiale.

Svampemyg

Svampemyg (Mycetophilidae) er en artsrig familie med mere end 2000 arter, i Danmark et par hundrede. Det er små til mellemstore, lyse, ofte gullige myg med lange følehorn. Vingerne er klare med mange ribber. Svampemyg er almindelige i skove, hvor der er mange svampe. Larverne lever i svampe, hvori de laver gange, og i henfaldent organisk materiale. Enkelte former er rovdyr.

Sørgemyg

Sørgemyg (Sciaridae) er beslægtet med svampemyg og omfatter mange arter af små, mørke til sorte myg. Man finder dem overalt. Larverne findes i gødning og rådne plantedele. Nogle arter, som kan være skadelige, borer i rødder, blade eller svampe; de er særdeles generende i champignonkulturer. Visse arters larver danner hærorm, et fænomen, hvor flere tusinde larver vandrer sammen som en lang slange. Efter et stykke tid opløses hærormen, og larverne spredes. Tidligere opfattedes fænomenet som varsel om krig, hungersnød eller pest.

Galmyg

Galmyg (Cecidomyiidae) er en artsrig familie af meget små myg (0,5-6 mm). Et stort antal arter forårsager galledannelser på blomster, stængler eller blade.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig