stikmyg

Stikmyg. Øverst en hunmalariamyg, Anopheles, i færd med at suge blod. Snabelskeden er bøjet bagud, mens de andre munddele er presset ned gennem huden til et blodkar. Under blodsugningen sender inficerede malariamyg spyt med malariaparasitter (Plasmodium) ned i offerets blodkar. Myggens bagkrop er udspilet af offerets blod; overskydende væske afgives som dråber fra bagenden. Nederst en hun af den lille kældermyg, Culex pipiens, under klækning. Resterne af puppen ses tv. På myggen ses th. stikkesnabelen, og de let buskede følehorn holdes i en vinkel på 45°. Denne art, som i Danmark stikker især fugle, overvintrer som voksen i kældre, stalde o.l.

.

Stikmyg. Lille kældermyg (Culex pipiens).

.

Artikelstart

Stikmyg, Culicidae, familie af slanke, 3-8 mm lange myg af insektordenen tovinger (Diptera). Stikmyg er udbredt over hele kloden, undtagen i de allerkoldeste egne, og der kendes mere end 3500 arter, i Danmark over 30. Vingerne er skælklædte, og hannerne har buskede følehorn.

Fødesøgning

Munddelene er trukket ud i en lang, slank stikke- og sugesnabel. Hanner, som har delvis reducerede munddele, suger nektar, mens hunner suger nektar og blod, som især hentes fra varmblodede (homoterme og endoterme) dyr, dvs. pattedyr og fugle. Bevægelser, varmestråling og kemiske stoffer som fx kuldioxid (CO2) og mælkesyre tiltrækker hunmyggen, som stikker hul og sender spyt ned til et blodkar i offerets hud. Hos nogle former, bl.a. malariamyg, Anopheles, indeholder spyttet stoffet anticoagulin, der hindrer blodet i at koagulere. Andre, fx Aëdes, spytter stoffer ind, som provokerer en histaminreaktion, således at blodkarret udvider sig. For mange arter er hunnens blodmåltid en nødvendighed for udviklingen af æg.

Larveliv

Stikmyg. Skovmyg.

.

De vandlevende larver er langstrakte og lemmeløse. Bagest på kroppen findes et ånderør. I hvile ses larverne hængende med ånderøret i vandoverfladen. Hos Anopheles mangler ånderøret, og larverne ligger parallelt med vandoverfladen. Stikmyglarver har omkring de bidende munddele en række børster til frafiltrering af plankton, og enkelte tropiske former har larver, der lever som rovdyr. De kommaformede pupper, som er forsynet med to små ånderør, hænger i hvile i vandoverfladen.

Æglægning

Stikmyg. Malariamyg (Anopheles maculipennis).

.

Mange stikmyg lægger æg på vandoverfladen, enten enkeltvis (fx Anopheles) eller i grupper (fx Culex). Aëdes-arter placerer æggene enkeltvis over vandlinjen på blade, grene eller mudder; æggene kan hos disse tåle udtørring i op til et år. De forskellige arter foretrækker mange forskellige typer af ynglesteder, fx smådamme, midlertidige vandpytter i skove, beholdere med regnvand og møddingpøle. Blandt tropiske former findes arter, der lever i vandsamlinger i bladskeder.

Sygdomsoverførsel

Stikmyg er især i troperne ansvarlige for overførslen af en mængde alvorlige sygdomme til mennesker og andre hvirveldyr, bl.a. via malariaprotozoen Plasmodium, rundorme, der forårsager filariasis (elefantiasis), og en række virus, der forårsager sygdomme som fx denguefeber, gul feber og adskillige former for encefalitis, fx japansk encefalitis. Nilfeber, en alvorlig virusinfektion, der overføres af stikmyggen Culex modestus, blev 2014 fundet i Danmark.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig