I troperne findes mange vigtige ikter, der lever i bl.a. lunger, lever og tarm hos mennesket og forårsager store skader, der resulterer i sygdomme. I danske hvirveldyr findes mange ikter, hver med en ganske speciel livscyklus.
Af monogene arter kan nævnes følgende: Polystoma integerrimum findes i frøers urinblære og har en livscyklus nært forbundet med værtens ynglebiologi. Hos dobbeltdyret (Diplozoon paradoxum) er to individer vokset sammen. Arten lever på ferskvandsfisks gæller. Af økonomisk betydning for dansk akvakultur er slægten Pseudodactylogyrus hos ål.
Mange digene ikter er af betydning for mennesket. Blandt dem er blodikterne af slægten Schistosoma. De forårsager sygdommen bilharziose (schistosomiasis), som forekommer i troperne hos over 200 mio. mennesker. Når fimrelarven har forladt ægget, søger den en mellemvært, som er en ferskvandssnegl, hvor den udvikles til en modersporocyst, der igen producerer nye sporocyster (dattersporocyster), som sluttelig danner et stort antal cercarier. Cercarierne forlader sneglen, og ved kontakt med slutværtens hud trænger de gennem huden og ind i blodkarsystemet og etablerer sig i venerne omkring tarm eller blære, hvor de kønsmodne ikter udvikles. Æggene lægges i blodkar, trænger herfra gennem blodkarvæg og væv ud i tarm og urinblære og forlader værten med afføring og urin.
Den store leverikte (Fasciola hepatica) hos kvæg har tidligere haft stor økonomisk betydning for dansk landbrug. Udviklingen afviger fra den før beskrevne ved, at modersporocysten producerer en anden larvetype (redier), der danner cercarier, som indkapsler sig på vegetation for derefter at blive ædt af slutværten. Se også leverikter.
Den lille leverikte (Dicrocoelium lanceolatum) har en landsnegl som første mellemvært; anden mellemvært er myrer, der æder sekret med cercarier udskilt af sneglene. Ved infektion ændrer myren adfærd, bl.a. ved at kravle op i vegetationen om aftenen, hvor den let bliver ædt af slutværten, fåret, som derved inficeres.
Kommentarer (1)
skrev Marie Pedersen
Under billedet af schistosoma står der:
"SEM-billede af blodikter (Schistosoma sp.). Blodikterne er de eneste ikter, som er særkønnede. Den slankere han ligger i en fure, der strækker sig ned langs kroppen på den betydeligt større hun. Hos mennesker fører infektion med blodikter til sygdommen schistosomiasis (bilharziose). Sygdommen resulterer hvert år i ca. 200.000 dødsfald; de fleste i tropisk Afrika."
Alle andre steder beskrives det at den lille hun ligger i en fure på den store han, altså omvendt af ovenstående..?
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.