barkbiller

Barkbiller. Lille elmebarkbille (Scolytus laevis).

.

Artikelstart

Barkbiller, Scolytinae, underfamilie af snudebiller (Curculionidae), tidligere anset for en særlig familie. Udbredt over hele jorden med over 5500 arter, heraf ca. 60 i Danmark. Barkbiller er gennemgående små, ca. 1-10 mm lange, karakteriseret ved aflang, i reglen cylindrisk, behåret krop og et kort, snudeformet forlænget hoved, der oftest er indtrukket i det stærkt udviklede, forreste brystled; følehornene er knæbøjede med langt skaftformet rodled og ender i en veludviklet kompakt kølle; benene er ret korte og kraftige.

Barkbiller yngler i forskellige træer og buske. De egentlige barkbiller, hvortil de fleste danske arter hører, lever i barken og den umiddelbart tilstødende vedzone på svækkede eller døde, men stadig friske træer. Visse arter kan tillige yngle i sunde træer. Ynglevirksomheden indledes med en sværmning, hvor de voksne biller opsøger passende ynglemateriale. Når dette er fundet, gnaver billen — hos nogle arter hannen, hos andre hunnen — en gang ind i barken og danner oftest et parringskammer inden for denne. Efter parring gnaver hunnen ud fra parringskammeret en eller flere længdegange (afhængigt af art), på hvis vægge æggene afsættes i små nicher. De blege og krumme larver gnaver hver en gang, oftest udgående vinkelret fra modergangen, og herved dannes sirlige og karakteristiske gangsystemer under barken. Hos de fleste arter ernærer larverne sig af træets vækstlag (kambiet). Forpupningen finder sted for enden af larvegangen. Enkelte arter danner ikke særskilte larvegange, men udvider blot ægkammeret til et fladt hulrum. Hos en mindre gruppe af barkbillerne, de vedborende, går hele gangsystemet dybt ind i veddet, og der dannes ikke særlige larvegange. Denne type barkbillers larver ernærer sig af en særlig type celler ("ambrosiaceller"), dannet af svampe, som dyrkes af de voksne biller i gangene. Barkbiller er berygtede for deres angreb på mange forskellige skovtræer.

Til de vigtigste hører typografen, Ips typographus (rødgran og i sjældne tilfælde andre nåletræer), jættebarkbillen, Dendroctonus micans (især sitkagran), og marvboreren, Tomicus piniperda (skovfyr). Siden slutningen af 1970'erne har den lille og den store elmebarkbille, Scolytus laevis og S. scolytus, optrådt skadeligt som smittebærere af den berygtede elmesyge, der overføres af de voksne biller ved deres ernæringsgnav.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig