1. Den ca. 1 cm lange lille hvepsebuk (Clytus arietis) minder om en gedehams og undgås derfor af rovdyr. 2. Tømmermanden (Acanthocinus aedilis) har en op til 2 cm lang krop, men hos hannen bliver følehornene op mod fem gange så lange (hos hunnen blot to gange så lange). 3. Den 1,5-2 cm lange blankplettet tandbuk (Rhagium mordax) er en af vores almindeligste træbukke. 4. Moskusbuk (Aromia moschata) kan udskille en væske med moskus- eller rosenolieagtig duft fra kirtler i bagbrystet.
Træbukke er en familie af middelstore til store biller, som ofte er knyttet til dødt ved. De er nærtbeslægtet med bladbillerne. Der kendes mere end 36.000 arter fra hele verden, heraf findes ca. 100 i Danmark.
Cerambycidae
Violbuk (Callidium violaceum).
Bøgebuk (Phymatodes testaceus) i to typiske farvevarianter.
De danske arter bliver ca. 4-40 mm lange. Mange af de tropiske arter bliver væsentlig større; enkelte bliver op til 20 cm lange og er således de blandt største biller, der kendes. De voksne biller har samme specielle fodbygning som bladbiller, men har to endesporer (spidstorne) på skinnebenene. Endvidere er kropsformen generelt mere aflang, og følehornene oftest længere, især hos hannerne. Larverne er normalt blege og maddikeagtige med små, korte følehorn og ben; de sidste mangler undertiden helt.
Mange træbukke er smukt farvede, fx den metalgrønne moskusbuk (Aromia moschata) og den sort- og gulstribede lille hvepsebuk (Clytus arietis), som i kraft af sine farver og hvepseagtige bevægelser undgås af rovdyr. Den op mod 2 cm lange tømmermand (Acanthocinus aedilis) har følehorn, der hos hannen er op til fem gange så lange som kroppen.
Larve af husbuk (Hylotrupes bajulus).
Husbuk (Hylotrupes bajulus).
Flyvehul af husbuk (Hylotrupes bajulus).
Træbukke er planteædere. De fleste arter lever som larver i dødt ved eller under barken af ofte bestemte arter af træer og buske; nogle i mørt ved, fx garveren (Prionus coriarius), andre i mere frisk ved, fx bøgebukken (Phymatodes testaceus), eller endog i levende ved som aspebuk (Saperda populnea), poppelbuk (S. carcharias) samt væver (Lamia textor). Enkelte yngler i stænglerne af forskellige urter, fx tidselbuk (Agapanthia villosoviridescens). Udviklingen er oftest en- eller toårig, hos nogle dog flerårig. Forpupning sker normalt yderligt i veddet eller i barken. Af de voksne biller søger fx blomsterbukkene (Lepturini) til blomster, mens bl.a. tandbukkene (Rhagium spp.) ses på udgåede, sjældnere friske, grene eller stammer.
Enkelte arter findes hos os kun eller mest i forarbejdet tømmer, bl.a. violbuk (Callidium violaceum) og den frygtede husbuk (Hylotrupes bajulus), der især tidligere har anrettet betydelig skade på træværk i huse. Angreb af husbukke kan forebygges ved træimprægnering, allerede angrebet træ skal udskiftes.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.