Vandkærer
Stor vandkær (Hydrophilus piceus) er en vandlevende vandkær. Den kan blive op til 50 mm, hvilket placerer den blandt Danmarks største biller.
Vandkærer
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Vandkærer er en overfamilie af både vand- og landlevende biller, som er udbredt i hele verden. Der kendes ca. 3.300 arter, hvoraf knap 90 forekommer i Danmark.

Faktaboks

Også kendt som

Hydrophiloidea

Udseende

Rødplettet møgkær (Sphaeridium scarabaeoides) bliver 5-6,5 mm lang. Den er almindelig i Danmark og ses bl.a. i kogødning, hvor den lægger sine æg.

.

De varierer betydeligt i størrelse, fra ca. 0,5 helt op til ca. 50 mm; langt de fleste er dog under 5 mm lange. Et vigtigt fællestræk findes i følehornenes udformning; disse er korte med højst ni led, hvoraf de sidste tre danner en fortykket, tæthåret kølle. Kroppen er oftest ret hvælvet, oversiden glat, undersiden med vandskyende hårlag. Et særligt træk er, at æggene omgives af en silkekokon.

Larverne er blødhudede, de fleste med et specialiseret åndekammer ved bagkropsspidsen.

Levevis

Vandkærerne omfatter såvel vandlevende som landlevende former; forpupningen finder dog normalt altid sted på land. Larverne er rovdyr, mens de voksne lever af plantemateriale.

De vandlevende former findes i ferskvand, sjældnere brakvand; visse af dem kan overfladisk minde om vandkalve, men afviger bl.a. ved følehornsbygningen og undersidens hårlag, der fastholder et luftforråd på billens underside. De landlevende former findes i rådnende organisk materiale, fx gødning og kompost.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig