Almindelig oldenborre (Melolontha melolontha) var tidligere et alvorligt skadedyr
Almindelig oldenborre (Melolontha melolontha) var tidligere et alvorligt skadedyr. Af /Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

oldenborrer

Oldenborrer
Klitoldenborren (Anomala dubia) er en 12-15 mm lang bille, som lever i kystklitter, grusgrave og andre sandede områder. I Danmark ses den hyppigst langs kysten. Den tilhører underfamilien Rutelinae, som den deler med den meget lignende gåsebille.
Oldenborrer
Af .
Licens: Begrænset anvendelse

Oldenborrer er en betegnelse for ca. 10 arter af mellemstore til store biller inden for torbisterne. Navnet til trods er de ikke nødvendigvis nærtbeslægtede med hinanden.

Faktaboks

Etymologi
Ordet oldenborre kommer af olden og måske afledning af verbet bore.

Almindelig oldenborre (Melolontha melolontha) hører således sammen med sortrandet oldenborre (M. hippocastani) og den sjældne pibeoldenborre (Polyphylla fullo) til familien Melolonthidae, mens fx sankthansoldenborre (Amphimallon solstitiale), klitoldenborre (Anomala dubia), engoldenborre (Hoplia philanthus) og natoldenborre (Serica brunnea) regnes til den store familie Scarabaeidae, der også omfatter bl.a. møgbiller, guldbasser og næsehornsbiller.

Den almindelige oldenborre

Almindelig oldenborre er den art, som oftest forbindes med navnet oldenborre. Det er en stor, håret bille med en længde på 2-3 cm. Den har rødbrune dækvinger, et sort bryst og karakteristiske hvide trekanter på siden af bagkroppen. Antennerne har vifteformede ender, hvilket er særlig udpræget hos hannerne.

Man ser især almindelig oldenborre, når den på lune aftener om foråret og i forsommeren sværmer om løvtræer. Hunnen lægger sine æg i jorden, og larverne lever af planterødder. Larverne er tre år om deres udvikling, og hen på sommeren forpupper de sig. De voksne biller overvintrer i puppen og bryder frem fra jorden i april det følgende år.

Bekæmpelse af oldenborrer

Oldenborrer

Larven af almindelig oldenborre (Melolontha melolontha) lever af planterødder. Da den tidligere kunne optræde i meget stort antal, kunne den gøre betydelig skade på planter i land- og skovbruget.

Oldenborrer
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.
Licens: Begrænset anvendelse

Op gennem 1900-tallet er almindelig oldenborre gået meget tilbage i Danmark, men tidligere var den så talrig, at larverne kunne gøre stor skade på bl.a. landbrugsafgrøder. Da oldenborren har en fireårig livscyklus, optrådte den i særlig stort antal hvert fjerde år, de såkaldte oldenborreår, hvor skaderne på afgrøderne derfor var særlig omfattende. Fra midten af 1800-tallet blev der gennemført offentlige og delvis statsstøttede indsamlinger af oldenborrer; larver blev samlet i plovfurerne, og vokse biller blev indfanget i sækkevis. I 1887 blev der på landsplan indsamlet 3,75 millioner kg oldenborrer, hvilket svarer til ca. 5 milliarder biller! De følgende år gik antallet af indsamlede oldenborrer ned, og i 1903 var mængden af indsamlede oldenborrer faldet til blot 4.000 kg. Om de store indsamlinger, som dele af pressen lidt muntert døbte oldenborrekrigen, førte til den almindelige oldenborres generelle tilbagegang, er usikkert.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig