løbebiller

Løbebiller. Tv.: Langt de fleste løbebiller er ikke meget over 1 cm, og adskillige endog ganske små. Fx er markglansløberen (Bembidion lampros) kun ca. 4 mm. Den er en af de mest almindelige løbebiller i det dyrkede land. I midten: Slægten Carabus, pragtløbere, omfatter de største løbebiller i Danmark. Her er den op til 3 cm lange violetrandede løber (Carabus violaceus) i færd med at æde en orm. Den forekommer ret almindeligt i skove, men ses sjældent, da den er nataktiv og skjuler sig om dagen. Th.: Bombardérbille (Brachinus crepitans), ca. 7-9 mm, kendes på sine mørkt metalblå dækvinger og det rustrøde forbryst og hoved. Den findes i Danmark kun på det sydlige Bornholm, hvor den nu er meget sjælden.

.

Løbebiller, Carabidae, artsrig familie af biller, udbredt over hele verden med ca. 30.000 kendte arter, heraf over 300 i Danmark. Løbebiller udviser en kolossal variation i størrelse, de mindste er kun 1 mm lange, de største op mod 10 cm, danske arter er 2-40 mm. Den største danske art er læderløberen (Carabus coriaceus). Løbebiller hører sammen med hvirvlere og vandkalve (og enkelte andre småfamilier) til bille-underordenen Adephaga, der bl.a. kendetegnes ved, at deres baghofter er mere eller mindre ubevægelige og deler det første synlige bugled i midten. Inden for underordenen kendes løbebillerne bl.a. ved normalt at have ret lange og slanke, forholdsvis umodificerede ben ("løbeben") og 11-leddede, trådformede følehorn. Dækvingerne er fuldt udviklede og oftest forsynet med fordybede længdestriber. Størstedelen af løbebillerne er sorte eller brunlige, ofte med metallisk skær. Adskillige arter har dog iøjnefaldende farver, fx den smukt rødplettede korsløber (Panagaeus cruxmajor) eller den stærkt gyldengrønne guldløber (Carabus nitens). Larverne har seksleddede ben, kløerne er oftest parrede. Bagkroppen er tileddet og har normalt veludviklede rygskjolde. Oftest bærer niende bagkropsled et par vedhæng.

De fleste løbebiller har en etårig livscyklus. Æggene lægges oftest enkeltvis i sprækker eller hulrum i eller nær jordbunden, hos nogle arter om foråret, hos andre om efteråret. Larveudviklingen varer normalt fra seks uger til ti måneder, afhængigt af art. Forpupning finder sted forår eller sommer, som regel i et kammer lidt nede i jorden. Puppetiden varer almindeligvis 2-4 uger, hvorefter den fuldt udviklede bille kommer frem. De fleste løbebiller er overvejende rovdyr både som larver og voksne og ernærer sig af snegle, orme, småinsekter osv. Adskillige arter har specialiseret sig i ganske bestemte byttedyr. Mange tager også gerne planteføde, og en del arter er, i hvert fald som voksne, planteædere. Dette gælder fx kornløberen (Zabrus tenebrioides), der undertiden har optrådt som skadedyr i kornmarker.

Langt de fleste løbebiller er jordbundsdyr. Normalt er de enkelte arter ret specifikke mht. deres valg af levested. Visse arter er knyttet til underjordiske dyreboer og -gange, andre (eksotiske) former lever hos myrer eller termitter. Enkelte løbebiller, bl.a. af slægten Dromius, lever under bark på træer, andre, fx flere pupperøvere (Calosoma), jager deres bytte (sommerfuglelarver) i træernes løv. En af de mest bemærkelsesværdige arter i Danmark er bombardérbillen (Brachinus crepitans). Den hører til underfamilien Brachininae, der udmærker sig ved at have udviklet en særlig forsvarsmekanisme. Fra et kirtelsystem i billens bagkrop dannes nogle stoffer, som reagerer eksplosivt med hinanden, når de udledes til et særligt kammer i bagkropsspidsen. Billen kan derved med et lille knald udskyde en ubehagelig varm og giftig væske fra bagkropsspidsen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig