Pragtbiller
Fyrrepragtbille (Melanophila cyanea) i Asserbo Plantage, Nordsjælland.
Pragtbiller
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Pragtbiller er en familie af ofte ret farvestrålende, metallisk skinnende biller, som er udbredt i det meste af verden, især i troperne. Der kendes over 15.000 arter, hvoraf ca. 20 er fundet i Danmark. Enkelte arter optræder som skadedyr i træplantninger.

Faktaboks

Også kendt som

Buprestidae

Det er langstrakte, forholdsvis flade biller med et tilspidset bagkrop. Størrelsen varierer fra ca. 3 mm til ca. 75 mm. Som navnet antyder, er pragtbillerne ofte meget farvestrålende i metallisk skinnende farver. Så farvestrålende kan billerne være, at de i Victoriatiden af og til blev anvendt som levende smykker.

Larverne er flade og bredhovedede og ligner lidt blege haletudser. De lever især i dødt eller levende ved, hvor de graver flade gange under barken på stammer og rødder. Hos visse arter graver larverne miner i bladene på bestemte urter, mens andre får planterne til at udvikle galler, som larverne lever i.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig