Økologi er læren om forholdene mellem de levende organismer og omgivelserne. Økologi som videnskab begyndte i 1800-tallet. I den sidste del af 1900-tallet opstod der mange religiøse, filosofiske og politiske retninger, der tog udgangspunkt i økologien. Nogle har bidraget til at formulere og praktisere en levevis, der udnytter og påvirker vore omgivelser mere skånsomt (se byøkologi og økologisk jordbrug).
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet økologi kommer af øko-, af græsk oikos (husholdning) og -logi, af græsk logos (tale, ord, lære). Økologi kan altså forstås som læren om (naturens) husholdning.
De økologiske studier strækker sig fra en enkelt art til hele Jordens levende system, biosfæren. Studierne kan omfatte de økologiske samfund i et område, dvs. populationerne af de forskellige arter og deres samspil både med egne artsfæller, med andre arter og med den døde omverden (abiotiske miljøfaktorer). De kan omfatte højere enheder, økosystemer, fx en sø eller en skov, der til en vis grad er afgrænset i forhold til omgivelserne, og de kan omfatte biosfæren, summen af alle Jordens økosystemer. Hvor mennesket fra sin tidligste historie har været i stand til at påvirke og til tider ødelægge sine nærmeste omgivelser, er der nu tegn på, at vi er i stand til at forandre livsbetingelserne for hele biosfæren.
Som praktisk viden har økologien dybe rødder i menneskets historie. En økologisk indsigt var forudsætningen for, at mennesket lærte at udvide sin niche på bekostning af andre organismer i en sådan grad, at vi stort set har inddraget hele kloden som vores levested. Vi lærte fx at dyrke afgrøder på bekostning af andre planter og at jage dyrene så effektivt, at mange arter af store pattedyr i Nordamerika, Australien, Europa og Asien uddøde, efterhånden som mennesket indvandrede. Dette kan vi gøre, fordi vi har udviklet teknikker og fået erfaringer, der begyndte med ild, redskaber og beklædning og evnen til at gøre overvejelser om fremtiden. Evnen til at observere fænomener og tage ved lære af dem er et væsentligt led i menneskets økologiske tilpasning.
Vi er ikke ene om at forandre omgivelserne til eget bedste. Planterne bidrager selv til at skabe den frugtbare, organiske jordbund (se terrestrisk økologi), bæverne skaber søer og åbne omgivelser, og der er talrige andre eksempler.
Det levende findes stort set overalt på Jorden. Der er liv i de tørreste områder, dog ofte i et hvilestadium (se kryptobiose), på indlandsisen (se kryobiologi) og under jordens overflade, ikke blot i dybe huler, men dybt i undergrunden. Så langt man har kunnet bore ned i dybhavets bund (12 km år 2015), er der fundet mikroorganismer, der ved kemosyntese udnytter bl.a. brint og methan. Der er til gengæld ikke konstateret liv, hvor temperaturen er over 113 °C.
Den gennemsnitlige biomasse på Jorden er ca. 4 kg tørstof pr. m2, men den er meget uens fordelt. På landjorden er der i gennemsnit ca. 12 kg/m2 med ca. 20-45 kg i skove, 1 kg på dyrkede marker og næsten intet i ørkener. I havet er der i gennemsnit ca. 10 g/m2 spændende fra 1 kg i fjorde til 3 g i de åbne oceaner. Den mikrobielle biomasse dybt i undergrunden skønnes af nogle forskere at kunne være ti gange større end hele den øvrige biomasse.
Kommentarer (2)
skrev Peter E. Christensen
Joseph H. Connell døde sidste år. De otte gange, hvor I har redigeret artiklen efter hans død, har I ikke rettet/undersøgt om manden, der er født helt tilbage i 1923, stadig lever. Det forstår jeg ikke.
skrev Søren Laurentius Nielsen
Kære Peter E. Christensen: Tak for din kommentar vedr. Joseph H. Connell. Jeg har indføjet hans dødsår nu. Artiklen om økologi er en af de større artikler som stadig står stort set uændret fra den trykte udgave af Den store danske Encyklopædi. Den står overfor en snarlig revision. Indtil da modtager jeg med glæde rettelser og forslag til ændringer.
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.