Brugen af kunstgødning er vokset eksplosivt siden 2. Verdenskrig. Det har øget fødevareproduktionen drastisk (se også den grønne revolution). Men en betydelig del af de afgrøder, der produceres takket være de store mængder kvælstofgødning, går videre som foder i den animalske produktion. Det giver et stort spild af kvælstof i forhold til den kvælstofmængde, der er nødvendig for at producere føde nok til Jordens befolkning. For hvert kg kvælstof, der er bundet i vegetabilske produkter, er der i gennemsnit brugt 3 kg kvælstofgødning. Tilsvarende bliver der brugt ca. 14 kg og 21 kg kvælstof til at producere 1 kg kvælstof i hhv. mælke- og kødprodukter. Fratrækker man det kvælstof, der er i fødevarerne, er kvælstofforbruget ved den animalske produktion ca. ti gange større end ved den vegetabilske produktion.
I dag udgør kunstgødningen ca. 30% af den samlede globale kvælstoftilførsel til jorden. Betragter man alle kulturplanter i verden samlet, kan man beregne, at ca. 40% af deres kvælstofoptagelse stammer fra kunstgødningen. Det betyder, at ca. en tredjedel af alle proteiner i menneskets kost beror på den industrielt fremstillede kunstgødning. Det store forbrug har haft nogle dramatiske konsekvenser for hele kvælstofkredsløbet, og kvælstoftabet ved fødevareproduktionen har bl.a. i Danmark givet en række problemer, fx eutrofiering. Først og fremmest er udvaskningen af nitrat fra landjorden steget kraftigt (se landbrug (forurening)). I dag har grundvandet flere steder høje nitratkoncentrationer, der overskrider grænseværdien på 50 mg nitrat pr. liter. Det gør grundvandet uegnet som drikkevand. I Danmark er problemet størst i Vestjylland og i andre sandede dele af landet. Her sker udvaskningen af nitrat hurtigst, da transporten af vand er hurtigst i de sandede jorde. Udvaskningen fra de dyrkede marker har også medført, at der kommer mere kvælstof til vandløb, fjorde og de indre danske farvande. I marine områder er kvælstof det vigtigste begrænsende næringsstof (se begrænsende faktor), og den øgede tilledning har ført til en større produktion af planktonalger. Der skal ilt til at nedbryde de mange alger, og i sommerperioder med varmt og stille vejr har den øgede algeproduktion derfor været medvirkende til omfattende iltsvind i de danske farvande fra 1980'erne.
Forskydningen i balancen betyder også, at atmosfæren nu modtager langt mere kvælstof fra den intensiverede landbrugsdrift og de mange forbrændingsprocesser inden for industri og transport. En stor del af dette kvælstof vender tilbage til jorden enten som støvpartikler eller med regnvandet (deponering). Landbrugsdriften er specielt ansvarlig for udslippet af ammoniakforbindelser til atmosfæren. Øgningen af den animalske produktion har givet mange flere affaldsprodukter (gylle), og håndteringen af gyllen giver en kraftig ammoniakfordampning, bl.a. når den spredes på markerne. Industrien, kraft- og varmeproduktionen samt den stærkt forøgede trafik giver deres bidrag til atmosfæren i form af kvælstofilter (NO, NO2).
I atmosfæren undergår ammoniak og kvælstofilter en række kemiske omdannelser med andre stoffer. Meget forenklet bliver ammoniak omdannet til ammoniumpartikler, mens kvælstofilterne ender som nitratpartikler. Ammoniak omsættes hurtigt i atmosfæren og føres også hurtigt tilbage til landjorden igen. Det betyder, at nedfaldet er størst tæt ved ammoniakkilderne. Nedfaldet af ammoniakforbindelser til dansk jord og danske farvande stammer altså overvejende fra danske kilder, og vi kan derfor selv reducere nedfaldet, bl.a. ved at håndtere gyllen mere fornuftigt. Kvælstofilterne omsættes og deponeres derimod langsommere, hvilket giver en ganske betydelig atmosfærisk transport af kvælstofilter landene imellem. Det er derfor nødvendigt med en fælles international indsats for at nedsætte deponeringen af kvælstofilter til land.
Via kilderne fra land modtager de danske farvande nu hvert år mellem 800 og 1500 kg kvælstof pr. km2 (8-15 kg pr. ha) fra atmosfæren. Men nedfaldet fra atmosfæren er ikke alene med til at forurene vore kystområder. Også landområder, fx heder og højmoser, tager skade af for meget kvælstof. Over land kan nedfaldet være så stort som 2000 kg kvælstof pr. km2 (20 kg pr. ha).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.