Eutrofiering er overgødskning af søer og havområder med plantenæringsstoffer, især nitrat og fosfat. Eutrofiering forårsager, at der kommer flere planktonalger. De mange alger gør vandet uklart, så der nogle steder ikke kan trænge sollys nok ned til vandplanterne på de dybe steder. Desuden kan der opstå iltsvind, fordi bakterier bruger ilten i vandet til at nedbryde de mange døde alger. Fisk og andre dyr forsøger at flygte fra de steder, hvor ilten forsvinder, mens andre dyr, der ikke kan flytte sig, vil dø af mangel på ilt.

Betegnelsen eutrof blev oprindelig benyttet ved økologisk klassificering af søer. Begrebet eutrofiering er senere anvendt bredere om overgødskning, især af vandområder, men også af landområder som heder og skove.

Eutrofiering af søer og havområder er fra slutningen af 1950'erne blevet et af de mest udbredte forureningsproblemer, fordi der via spildevand fra husholdninger og industrier og via gødskning af markerne kommer flere næringsstoffer ud i vandet, end vandområderne selv er i stand til at omsætte. Mange vandområder er på den måde blevet overgødet med næringsstoffer. Det meste fosfor kommer ud i vandet i form af fosfat med spildevandet, mens det meste kvælstof kommer ud i form af nitrat, der stammer fra gødning, og som regnen vasker ud i vandet fra markerne.

Når man udleder næringsstoffer i et vandområde, der i forvejen er fattigt på næring, stimulerer næringsstofferne plantevæksten, og der kommer flere arter af planter. Den øgede plantevækst danner grundlag for en større produktion, biomasse og artsdiversitet af dyr. Derfor giver eutrofieringen i begyndelsen et rigere plante- og dyreliv. Men hvis man udleder endnu flere næringsstoffer i vandområdet, vender udviklingen. Ofte er der en overgangsfase, hvor biomassen stadig er stor, men hvor der kun er få arter af planter og dyr. Til sidst kan levevilkårene blive så dårlige, at planter og dyr ikke længere kan klare sig.

Eutrofieringens følger

Man kan ofte iagttage de alvorligste følger af eutrofiering i søer og havområder, hvor vandet er lagdelt. Det er tilfældet i de danske farvande, hvor bundvandet indeholder mere salt og derfor er tungere end overfladevandet. Der opstår også en lagdeling i havområder og dybvandede søer om sommeren, fordi Solen varmer overfladevandet op, så det bliver lettere end bundvandet. I det øverste vandlag er der sollys nok til, at der kan vokse planktonalger. Nede i bundvandet er der mørkt, og her bruger bakterier ilten i vandet til at nedbryde de døde alger, der synker ned mod bunden fra de øverste vandlag. Men da vandet er lagdelt, kan der ikke komme ilt fra overfladen ned til bundvandet. Der er derfor større risiko for, at der kan opstå iltsvind ved bunden, jo længere lagdelingen varer og jo flere alger, der synker ned mod bunden.

I takt med, at der kommer flere næringsstoffer ud i vandet, ændrer plante- og dyrelivet sig. I søers plankton afløses kiselalger og gulalger af grønalger og blågrønalger. Blågrønalger kan danne grønne, malinglignende lag (kaldet vandblomst), som driver ind til bredden og går i forrådnelse. De mange planktonalger hindrer sollyset i at trænge ned på større dybder. I Furesøen voksede der i 1912 vandplanter på mere end 8 m dybde. I 1990'erne var der derimod ikke bundplanter på dybder over 3-4 m. I mange søer kan der dannes kraftige bevoksninger af tagrør langs bredden. Krebsdyr, snegle og muslinger kan blive fortrængt fra søbunden pga. mangel på ilt. I stedet kan komme dansemyggelarver og børsteorme, der klarer sig bedre, hvor der kun er lidt ilt. Gedder og store aborrer får svært ved at se og jage deres bytte, efterhånden som vandet bliver mere uklart. Derfor bliver der flere af de fisk, som rovfiskene lever af, især skalle og brasen, der mest æder planktondyr. Det medfører, at der bliver færre planktondyr til at holde væksten af planktonalger nede. På den måde har eutrofieringen selvforstærkende virkninger.

Eutrofiering i Danmark

I danske hav- og brakvandsområder har eutrofiering nogle steder medført så dårlige lysforhold for bundplanterne, at ålegræs og store brunalger er forsvundet. Ved nogle kyster er bl.a. blæretang erstattet af hurtigtvoksende grønalger som søsalat og rørhinde. De årligt tilbagevendende iltsvind, der siden begyndelsen af 1980'erne har ramt det sydlige Kattegat, er årsag til, at der her er færre jomfruhummere, søpindsvin, muslinger, snegle og børsteorme end tidligere. Derimod ser det ud til, at slangestjerner har fået bedre levevilkår. Planktonalger har fra midten af 1970'erne hyppigere optrådt som kortvarige opblomstringer af bestemte algearter. Nogle alger har tilmed været giftige, fx stilkalgen Chrysochromulina polylepis, der i 1988 var årsag til, at mange fisk og smådyr døde i Kattegat, Skagerrak og langs Norges sydvestkyst.

Tiltag mod eutrofiering

For at standse eutrofieringen af vore vandområder iværksatte Folketinget i 1987 Vandmiljøplanen, der havde til formål at nedbringe udledningen af næringsstoffer til det danske vandmiljø: hav, søer, vandløb og grundvand. Denne plan er senere fulgt op af en række vandmiljøplaner og tilsvarende initiativer. Også gennem internationale aftaler, bl.a. Helsingfors- og Pariskonventionerne og Nordsøkonferencen, arbejder man på at begrænse udledningen af næringsstoffer til havet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig