Vandblomst. Om sommeren kan der på overfladen i søer, som er forurenet med fosfor, udvikles et lag af blågrønalger. Det kan ligne grøn maling, når det samles i stille vige. Blågrønalger kan udskille giftstoffer, der er farlige for mennesker og dyr. Hunde og kreaturer, der drikker vandet, kan blive syge eller dø. Bader man i vandet, kan der forekomme alvorlige udslet. Nogle steder, fx i Ferring Sø ved Lemvig, er der permanent badeforbud pga. blågrønalger.

.

Vandblomst, kraftig farvning af overfladevand fremkaldt af planktiske alger. Udtrykket anvendes mest om cyanobakterier, som sidst på sommeren optræder i store mængder i forurenede søer og damme. Da algerne er lettere end vand, vil de i stille vejr samles i de øvre vandlag og bevirke, at overfladen ser ud som grøn maling.

De vandblomstdannende alger er ofte giftige, hvorfor badning og kreaturvanding frarådes. Se også algeopblomstring og red tide.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig