algeopblomstring

Algeopblomstring, masseforekomst af planktonalger i vand. Algeopblomstring forekommer naturligt under optimale lys-, temperatur- og næringsforhold om foråret og sommeren i søer og i havet. Særligt kraftige opblomstringer skyldes store tilledninger af kvælstof og fosfor fra landbrugsarealer og spildevand fra byer.

Mange forskellige algearter kan danne masseforekomst, men i en bestemt opblomstring dominerer én eller få arter. Masseforekomst følges sædvanligvis ikke af en tilsvarende opblomstring af planktondyr, som kunne æde algerne. Derfor nedbrydes algerne af bakterier, og det kan give iltsvind. Fænomenet er blevet stadigt hyppigere i Danmark fra 1950'erne, og i takt med den stigende berigelse med kvælstof og fosfor har det bredt sig fra søerne, over fjordene og ud i de åbne farvande.

I forurenede søer og fjorde sker der stor opblomstring af mikroskopiske planktonalger hvert forår og sommer. Den samlede algemængde øges op til 100 gange, og de dominerende arter kan øge deres antal flere tusinde gange på få uger. Vandet bliver uklart og brunt, grønt eller blågrønt, afhængigt af de dominerende arter. Opblomstring af cyanobakterier om sommeren i forurenede søer er særligt iøjnefaldende, da de samles ved vandoverfladen pga. deres indhold af mikroskopiske luftbobler. Her danner de vandblomst, som kan give lugtgener og risiko for forgiftning af fiskene og af dyr, som drikker vandet. Mennesker, der bader i vandet, kan få hudsygdomme.

I stærkt forurenede damme og søer er der ofte ubalance mellem organismerne i fødekæden. Masseopblomstring af alger efterfølges af massedød. Algerne nedbrydes af bakterier, og til slut ædes bakterierne af smådyr. Under forløbet er vandet skiftevis mørkegrønt og klart, og iltindholdet er vekslende højt og lavt. Hele forløbet varer nogle uger og kan gentages i løbet af sommeren, evt. med en ny dominerende algeart i hver opblomstring. I damme og søer reduceres bestandene af store rovfisk som gedde og aborre kraftigt pga. det uklare vand og den vekslende surhedsgrad og iltmængde. Skalle og brasen, som ernærer sig af smådyr i planktonet, klarer sig normalt bedre.

I udstrakte områder af Kattegat har man siden 1989 i visse år fundet markant opblomstring af planktonalger i dybere, skarpt afgrænsede vandlag, som tilføres næringsstoffer fra de bundnære lag, men som ikke omrøres af vind og strøm. Dette dybdemaksimum domineres af én eller få arter af dinoflagellater (furealger), som bevæger sig til den vanddybde, der har den bedste kombination af lys og næring. I andre tilfælde sker opblomstring ved vandoverfladen, fx blågrønalgen Nodularia spumigena, som formerede sig eksplosivt i Østersøen i 1975 og bredte sig op gennem bælterne, ind i Aarhusbugten og til avisernes overskrifter, da badende hunde døde. I 1989 skabte opblomstring af den giftige alge Chrysochromulina polylepis stor opmærksomhed pga. udbredt fiskedød, især i norske havbrug med laks og ørreder.

Algernes giftstoffer bruges i naturen som kampstoffer i konkurrence med andre alger og som beskyttelse mod at blive spist, og de medvirker således til, at én art kan tage overhånd, når der er tilstrækkeligt med næringsstoffer. Især blandt havets dinoflagellater er der mange arter, som kan udvikle masseforekomst og være giftige for smådyr og fisk. Når algerne spises af muslinger, bliver de også giftige for mennesker. Derfor fører man i Danmark kontrol med algeopblomstring i farvandene. Hvis der i perioder findes stor tæthed af arter, som kan være giftige, kan der nedlægges fiskeriforbud.

Også de store, fasthæftede alger på bunden kan danne masseforekomst især i kystnære farvande om sommeren som følge af rigelig tilførsel af næringsstoffer, men fænomenet optræder også i vandløb, forurenede smådamme og beskyttede vige i søer. I kystvandene danner trådformede brun-, rød- og grønalger tykke, løsdrivende måtter over bunden. Måtterne kan udgøre en tæt, sammenfiltret masse, op til en halv meter tyk, som skygger andet planteliv på bunden bort og udrydder bunddyrene pga. iltsvind. Når algemåtterne rådner i stille, varme perioder, opstår der udbredt iltsvind og en stank af svovlbrinte. Trådalgerne, kaldet fedtmøg, er til stor gene for bundgarnsfiskerne, da algerne filtres ind i garnene, nedsætter vandgennemstrømningen og medvirker til, at de fangne fisk dør af iltmangel.

Masseopblomstring af alger udgør et af de største miljøproblemer i vandområderne i Danmark og i visse andre lande med tæt befolkning og intensiv landbrugsdrift. Den skader naturværdierne og har konsekvenser for fiskeri og turisme.

Algeopblomstringen og de store iltsvind gav i Danmark anledning til de tre vandmiljøplaner, der skulle mindske udledningen af de næringsstoffer, der fremmer algerne. Siden 2000 er der konstateret et åbenbart vedvarende fald i koncentrationen af både fosfor og nitrat i havet, der er færre alger, og vandet er blevet klarere. I søerne derimod er tilstanden mange steder endnu uændret dårlig, især pga. udledning af overskudsfosfor fra overgødede marker i husdyrtætte områder. Bl.a. Ferring Sø har haft så omfattende algeopblomstring, at der har været badeforbud.

Se også landbrug (forurening).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig