Planter er udgangspunkt for kæder af konsumenter, såkaldte fødekæder. Eksempler er: egeblad, der ædes af frostmålerlarve, der ædes af musvit, der ædes af spurvehøg; eller frø af nåletræer — egern — skovmår. Fødekæder, hvor første konsumentled udnytter levende plantevæv, kaldes græsningskæder. Enhver plantedel kan være udgangspunkt for flere kæder. Organismer på samme trin i fødekæderne tilhører samme næringstrin, såkaldt trofisk niveau: 1) grønne planter — 2) planteædere — 3) rovdyr — 4) lidt større rovdyr — osv.
Alle dyr, uanset om de er planteædere eller rovdyr, stiller stort set samme krav til fødens kemiske hovedbestanddele, fx tilstedeværelse af kulhydrater, aminosyrer og fedtsyrer, der er byggesten i alle levende organismers celler. Derimod er der store forskelle i fødevalget. Nogle planteædere accepterer mange plantearter som føde, de er polyfage, mens andre er meget kræsne og holder sig til en enkelt planteart, de er monofage. Mange dyr lever af blade (fyllofage arter), mens andre fx er frøædere (granivorer). Sådanne fødespecialiseringer hænger sammen med særlige tilpasninger i arternes bygning (fx munddele), fysiologi eller adfærd.
Planteædere (fytofager eller herbivorer) er fødeemner for rovdyr (predatorer). Disse kødædende dyr (carnivorer) udgør andet konsumentled i fødekæder. Det gælder fx musvitten i ovennævnte eksempel, men den er selv et muligt byttedyr for endnu større rovdyr, fx en spurvehøg. I praksis er det vanskeligt at skelne skarpt mellem konsumentleddene. Dyr indtager nemlig ofte blandet kost, og sammensætningen kan skifte med årstid og levested. Nogle dyr er næsten altædende (omnivore) som fx ørentvist, grævling og mennesket. Mange rovdyr nedlægger ethvert byttedyr, de kan overmande; der er derfor ofte en vis relation mellem størrelsen af byttedyr og rovdyr. Ofte har rovdyr tilpasninger, der øger byttefangstens effektivitet såsom skarpe sanser, hurtighed, særligt udviklede griberedskaber eller munddele, hensigtsmæssig fangstteknik og lignende. Effektivitetskravene til rovdyrene øges som regel op gennem fødekæderne; rovdyr på de højeste konsumentniveauer er ofte de mest specialiserede i fødevalg og fangstteknik. Fødekæder rummer som regel også snyltende dyrearter, parasitter, der lever af den levende værts væv, legemsvæsker eller tarmindhold.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.