Faktaboks

Niels Peter Revsbech
Født
1953

Niels Peter Revsbech, f. 1953, dansk biolog, fra 1997 professor ved Biologisk Institut, Aarhus Universitet. Han udviklede i begyndelsen af 1980'erne en mikro-iltelektrode, der blev banebrydende for en lang række økologiske og fysiologiske studier og har været anvendt i mange miljøer til at måle iltforhold, -produktion og -omsætning, bl.a. i havbunden.

Niels Peter Revsbech og hans medarbejdere har siden udviklet forskellige mikroelektroder til måling af bl.a. svovlbrinte, methan, pH, lattergas og nitrat. Elektroderne fremstilles nu kommercielt og bruges verden over.

Niels Peter Revsbech har modtaget en lang række anerkendelser og priser, bl.a. Körber-prisen for Europæisk Videnskab (1,5 mio. D-mark) i 1995.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig