Losser
Rødlos (Lynx rufus) ved Kalispell i Montana, USA.
Losser
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Losser er en slægt af mellemstore katte. Der kendes fire arter: almindelig los (Lynx lynx), rødlos (L. rufus), canadisk los (L. canadensis) samt panterlos (L. pardina), der også kaldes pardellos, spansk los eller iberisk los.

Faktaboks

Etymologi
Ordet los kommer af middelnedertysk los, beslægtet med gammeldansk lo med samme betydning.
Også kendt som

Lynx

Udseende

Fælles for losserne er et lille afrundet hoved, øreduske af forlængede hår, lange kraftige ben med brede poter, et højt kraftigt bagparti og en kort hale. Ingen af disse træk er dog særegne for gruppen; de findes også hos andre arter i kattefamilien, fx hos karakalen.

Losserne varierer i længde fra 65 cm (rødlos) til 130 cm (almindelig los), skulderhøjden er 45-75 cm, vægten 5-38 kg, halelængden 11-24 cm. Hannerne er normalt større end hunnerne. Pelsen er tyk og tæt og forlænget omkring halsen, så losserne især om vinteren har et typisk "kindskæg". Farven er gulbrun til rødbrun med sorte pletter på krop og ben. Pletmønsteret er forskelligt fra art til art og kan skifte med årstiden. Som en tilpasning til kulde er poterne pelsklædte på undersiden.

Lossernes udbredelse

Panterlossen (Lynx pardinus) er udryddelsestruet. Et bevaringsprojekt - Project Lynx Life - arbejder på at sikre artens overlevelse ved at øge størrelsen af bestanden og udsætte dyr på nye, udvalgte steder.

.

Losserne har en cirkumpolar udbredelse på den nordlige halvkugle og når mod syd helt ned til subtropiske områder. Den almindelige los var tidligere udbredt over det meste af Europa og Asien mod øst til Manchuriet. Nu er den begrænset til Nordskandinavien og den nordlige del af Asien, mens man i Alperne har genudsat den flere steder.

I Sydeuropa var panterlossen indtil begyndelsen af 1800-tallet udbredt i Spanien, Portugal og Sydfrankrig, men er gået dramatisk tilbage, så den i begyndelsen af 00'erne kun fandtes nogle få steder i Andalusien i Sydspanien. I dag findes den også i Castilla-La Mancha i Spanien og i det sydøstlige Portugal, hvor den er blevet genudsat.

I den nye verden findes den canadiske los i Canada, Alaska og den nordlige del af USA, mens rødlossen findes fra det sydlige Canada gennem Rocky Mountains til det sydlige Mexico.

Levested og levevis

Losser lever fortrinsvis i skovområder med tæt underskov, men færdes også i mere åben skov og i bjergområder og tundra. De er mest aktive i skumringen, men om vinteren, hvor det er småt med føde, kan man også se dem jage i dagtimerne. Hovedføden er harer og kaniner, men især den almindelige los tager også større dyr som rådyr og rensdyr. Byttet spores vha. syn og hørelse og fanges fra baghold, eller ved at lossen sniger sig ind på byttet. Små byttedyr dræbes ved et bid i nakken, større dyr kvæles ved bid i struben.

Losserne færdes alene og opretholder territorier. Hannernes territorier overlapper normalt en eller flere hunners territorier, og hanner og hunner finder sammen i brunsttiden. Hunnen føder årlig et kuld på to-tre, sjældent op til fem unger. De fødes i en rede under en klippe eller i et hult træ og bliver hos hunnen indtil den følgende parringssæson.

Trusler mod losserne

Losbestandene svinger meget, og i Canada har man fundet en nøje sammenhæng mellem svingningerne i bestandene af losser og sneskoharer, lossens hovedføde. I Spanien og Portugal gik bestanden af panterlos kraftigt tilbage i 1950'erne og 1960'erne, efter at kaninerne i området var ramt af den dødelige sygdom myxomatose. Den store generelle tilbagegang skyldes dog jagt og opdyrkning af lossernes naturlige levesteder. Losserne er blevet jaget meget, dels fordi man anså dem for skadedyr, når de forgreb sig på husdyr, dels for pelsens skyld. De er nu fredet i dele af deres udbredelsesområde, hvilket har ført til en stabilisering af bestandene.

Den mest truede er panterlossen, hvis samlede bestand i 2015 blev opgjort til 404 voksne dyr. IUCN vurderer den som truet (EN), men i fremgang.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig