Karakal
Karakal (Caracal caracal) i Chobe Nationalpark i Botswana.
Af /iNaturalist.org.
Licens: CC BY NC 4.0

Karakalen er en mellemstor art i kattefamilien. Karakalen er langbenet med slank krop og kort hale, bagbenene er længere end forbenene. Den har store ører med en pelsdusk i spidsen. Pelsen er kort og rødbrun med hvidt på hals og bug, øreduskene er sorte. Skulderhøjden er 40-50 cm og vægten 10-20 kg.

Faktaboks

Etymologi
Ordet karakal kommer af tyrkisk karakulak, af kara 'sort' og kulak 'øre'.
Også kendt som

Caracal caracal, ørkenlos

Karakalen er udbredt i Afrika og Mellemøsten mod øst til Nordindien, fortrinsvis i tørre savanneområder. Den jager mest om natten og tager smågnavere, klippegrævlinger, små antiloper og fugle. Byttet nedlægges med et kraftigt slag med poten, og karakalen er kendt for at kunne fange fugle i luften på denne måde.

I Iran og Indien bruges tæmmede karakaler til jagt, og der afholdes konkurrencer om, hvor mange fugle de kan nedlægge i luften på en bestemt tid. Karakaler markerer deres territorium med urin. Hanner og hunner opretholder hver sit territorium og holder kun sammen i parringstiden. Hunnerne indretter ynglereder i forladte jordhuler og klippesprækker, hvor de føder 2-4 unger efter en drægtighed på ca. 2½ måned. Bestanden er gået kraftigt tilbage i Nord- og Sydafrika og i dele af Asien, og karakalen regnes i dag for truet i hele udbredelsesområdet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig