Frankrigs præsident Emmanuel Macron taler til IUCN World Conservation Congress, der blev afholdt i Marseille i september 2021.
IUCN er en international naturbeskyttelsesorganisation, grundlagt 1948 med hovedkontor i Schweiz. Organisationen udgiver rødlister over truede dyre- og plantearter og oversigter over verdens store naturparker.
International Union for Conservation of Nature
IUCN har ikke til formål at påvirke offentligheden direkte for at fremme naturbeskyttelse, men samarbejder med en bred række af regeringer, internationale organisationer og NGOer om at beskytte verdens natur.
IUCN har observatørstatus i FN og har spillet en vigtig rolle i skabelsen af adskillige internationale konventioner som skal fremme bevaring af naturværdier, både på regionalt og internationalt niveau. Disse omfatter bl.a. Ramsarkonventionen (1971), UNESCO’s Verdensarvskonvention (1972) og CITES-konventionen (1975).
I 1980 udsendte IUCN en plan for bevarelse af Jordens naturværdier (World Conservation Strategy), fulgt op i 1991 af Caring for the Earth. A Strategy for Sustainable Living, der understreger princippet om bæredygtig udvikling og lokalbefolkningens rolle i beskyttelse, bevaring og udnyttelse af det naturlige dyre- og planteliv.
IUCN's regionale indsats har bl.a. omfattet en handlingsplan for Europa (Action Plan for Protected Areas in Europe, 1994), men er i stigende grad rettet mod at sikre naturens mangfoldighed (biodiversitet) i udviklingslande i Asien, Afrika og Latinamerika.
IUCN har spillet en vigtig rolle i skabelsen af en række internationale konventioner på naturbeskyttelsesområdet. Organisationen har bl.a været involveret i formuleringen og implementeringen af Ramsarkonventionen (1971), som beskytter vådområder af international betydning, særligt som levested for fugle.
172 lande har tiltrådt Ramsarkonventionen, herunder også Danmark, som siden sin tilslutning i 1977 har udpeget 28 Ramsar-områder med et samlet areal på 7.300 km2. Sekretariatet, der forvalter konventionens internationale aktiviteter, er baseret i IUCN’s hovedkvarter i Schweitz.
IUCN har også været med til at udarbejde de første udkast til UNESCO’s Verdensarvskonvention, som siden 1972 har skabt en international ramme for beskyttelse af både natur- og kulturarv af enestående værdi for hele menneskeheden.
IUCN har siden da fungeret som rådgivende organ for UNESCO’s Verdensarvscenter i forhold til naturarv. Eksperter fra IUCN medvirker bl.a. til at vurdere om steder nomineret af UNESCO’s medlemslande er værdige til optagelse på UNESCO’s Verdensarvsliste, hvor man bl.a. finder Galapagosøerne i Ecuador, Illulissat isfjord i Grønland og Serengeti Nationalpark i Tanzania.
En tredje vigtig international aftale som IUCN var initiativtager til er CITES-konventionen, som siden 1975 kontrollerer international handel med vilde dyr og planter for at beskytte udryddelsestruede arter. Konventionen omfatter ca. 6.000 dyrearter og 33.000 plantearter. I Danmark har konventionen været gældende siden 1977, og i Februar 2024 havde 184 stater tiltrådt konventionen.
IUCN har både regeringer, officielle institutioner og private organisationer, bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, som medlemmer. Medlemmerne omfatter mere end 1.400 organisationer på verdensplan. Med medlemskabet kan disse ikke kun drage fordel af det arbejde, der udføres af IUCN’s henved 900 ansatte, men også organisationens omfattende frivillige internationale netværk af mere end 16.000 eksperter inden for forskellige fag på naturbevaringsområdet, fra geografi til biologi.
Den frie udveksling af data, nye tanker og erfaringer i organisationens internationale ekspertnetværk spiller en afgørende rolle ved udformningen af globale fællesregler, bl.a. klassificeringen af naturområder i seks beskyttelseskategorier (1992). IUCN udgiver også tidsskriftet IUCN Bulletin.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.