Ræve
Polarræv (Vulpes lagopus) i sin hvide vinterdragt på Wrangeløen, Rusland.
Ræve
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Ræve er en fællesbetegnelse, som benyttes om 23 arter af mellemstore rovdyr i hundefamilien (Canidae). De forskellige arter af ræve fordeler sig på seks slægter: de egentlige ræve i slægten Vulpes med 12 arter, de sydamerikanske ræve af slægterne Atelocynus, Cerdocyon og Lycalopex med tilsammen otte arter, grårævene af slægten Urocyon med to arter og øreræven (Otocyon megalotis), der kun tæller en enkelt art. Det nærmere slægtskab imellem de enkelte slægter er meget omdiskuteret. Nogle henregner kun de 12 arter af slægten Vulpes til rævene. Her beskrives ræve i bredeste forstand.

Bygningstræk og udbredelse

Ræve varierer i størrelse fra den 35 cm lange (inklusive den 20 cm lange hale) og op til 1 kg tunge ørkenræv (Vulpes zerda) til den 100 cm lange (inklusive den 35 cm lange hale) og op til 10 kg tunge småørede ræv (Atelocynus microtis). Ræve har en langstrakt krop med en lang, busket hale og forholdsvis korte ben. Hovedet er smalt, snuden lang og tilspidset. Ørerne er store, især hos ørkenræven, der har de største ører i forhold til kropsstørrelsen inden for rovdyrene. Pelsfarven varierer fra rødbrun hos ræven (V. vulpes), over grå hos gråræve til sandfarvet hos ørkenræv og hvid hos polarræv (V. lagopus) i vinterdragt.

De er udbredt i det meste af verden, men mangler i den australske region, i det sydøstligste Asien samt på oceaniske øer. De har tilpasset sig vidt forskellige levesteder og findes såvel i arktiske tundraområder som i tropisk regnskov, i ørkenområder og endda i storbyer. I Danmark er ræven almindelig.

Levevis og formering

Ræve
Gråræven Urocyon littoralis findes kun på seks øer i Kanaløerne ud for Californiens sydkyst. Dens slægtning på fastlandet, U. cinereoargenteus, har derimod en vid udbredelse, som strækker sig fra det sydlige Canada til det nordlige Sydamerika.
Ræve
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Ræve er altædende bortset fra øreræven, der har specialiseret sig i æde insekter, især termitter. Mange, ikke mindst rævene i slægten Vulpes, fanger smågnavere vha. et karakteristisk spring. De springer lige op i luften og dykker ned på byttet med forpoterne forrest. Springet er sandsynligvis udviklet som modtræk mod mange smågnaveres lodrette flugtspring.

Ræve regnes normalt for solitære dyr, der ikke accepterer andre ræves tilstedeværelse uden for parringstiden. Men radiomærkninger har vist, at især rødræven og polarræven mange steder lever i mindre grupper bestående af en enkelt han og 3-6 hunner. Hunnerne er sandsynligvis selv født i flokken og hjælper i et vist omfang hinanden med opfostring af ungerne. Hanunger emigrerer derimod, når de bliver kønsmodne.

Hunnerne føder 1-6 unger efter en drægtighed på 51-63 dage; polarræv føder dog 6-12 unger ad gangen, og man har fundet kuld på helt op til 25 unger. Fødslen foregår normalt i en underjordisk hule. Rødræven kan dog også benytte hule træer, kælderrum og endda blot en fordybning i græsset som fødselsleje. Studier af rødræven har vist, at hannen bringer føde til hunnen, mens denne er i hulen sammen med ungerne. Hannen får ikke lov at komme ned i hulen, men anbringer føden ved indgangen og kalder på hunnen med en svag trille. Når ungerne er tre uger gamle, begynder de at tage fast føde til sig. I begyndelsen holder de sig til halvfordøjet føde, som hunnen gylper op til dem, men efterhånden tager de også for sig af det bytte, hannen kommer med.

Ræve er mange steder udsat for intensiv jagt, dels som pelsdyr, dels som skadedyr. Desuden har man forsøgt at udrydde ræve som led i kampen mod hundegalskab.

Ræveavl

Ræve
Sølvræv i et bur på en pelsfarm. I Danmark har ræveavl været forbudt siden 2009.
Ræve
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

De første rævefarme blev grundlagt i Canada ca. 1870. Ræveavl spredte sig siden til de fleste pelsdyrproducerende lande, og i Danmark begyndte man at avle ræve i 1920'erne. De førende lande har været Finland, Norge, Rusland (Sovjetunionen) og Polen.

I avlen bruges især sølvræv og blåræv. Sølvræv er en farvemutant af ræven og har været kendt siden midten af 1800-tallet. Sølvrævens krop er dækket af et sølvglinsende hårlag, mens hoved og hale er sort. Blåræven med den blålige pels er fremavlet fra polarræv.

Pelsdyravl har siden 1980'erne været under angreb fra dyreværnsgrupper, bl.a. i Finland, Sverige, Storbritannien og Centraleuropa, og især ræveavlen har været i fokus. I Danmark blev ræveavl forbudt i 2009, men med mulighed for dispensation frem til den 31. december 2023. Se også pels.

Rævejagt

Der nedlægges i Danmark ca. 40.000 ræve årligt, og ræven er et højt skattet jagtobjekt. Hovedparten nedlægges i forbindelse med efterårets klapjagter, hvor der også skydes andre vildtarter. Senere på sæsonen, ofte i perioder med sporsne, skydes ræven på trykjagt: En enkelt mand går igennem terrænet og trykker ræven ud til skytten, der er placeret, hvor ræven erfaringsmæssigt kommer. Om vinteren holdes store drivjagter, hvor flere jagtforeninger slår sig sammen om at drive ræve fri af et stort område. En særlig jagtform er gravjagt med gravhunde eller terriere, som sendes ned i rævegraven. Ræven jages ud og skydes af den ventende jæger. Rævejagt kan også foregå til hest som parforcejagt, og fangere i Nordamerika og Sibirien tager en del ræve, både rødræve og polarræve, ved fældefangst.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig