Polarræv (Vulpes lagopus) i vinterdragt. Arten kaldes også fjeldræv og lever på den arktiske tundra på hele den nordlige halvkugle.

.

Hyænehunde (Lycaon pictus) med bytte. Arten kaldes også afrikansk vildhund og lever i afrika syd for Sahara.

.

Mankeulv (Chrysocyon brachyurus) findes i Sydamerika.

.

Øreræv (Otocyon megalotis) lever på savannen i Afrika syd for Sahara.

.

Artikelstart

Hundefamilien er en familie af rovpattedyr med 13 slægter og ca. 36 arter, som opdeles i to underfamilier, de ægte hunde, Caninae, og de uægte hunde, Simocyoniae. Her omtales udvalgte arter som eksempler på den store variation i denne vidtudbredte gruppe.

Faktaboks

Også kendt som

Canidae

Ægte hunde

Ægte hunde er den talrigeste underfamilie, der bl.a. omfatter de to store slægter Canis (se hunde, sjakaler, ulv, prærieulv) og Vulpes (se ræve). Hertil hører også tamhunden (Canis familiaris), som er opstået ved målrettet avl med udgangspunkt i en eller flere arter af Canis-slægten. Dingoen (Canis familiaris dingo), den australske vildhund, er en forvildet tamhund. En række sydamerikanske arter, bl.a. slægten Dusicyon (fx colpeo eller magellanræv), er vanskelige at gruppere.

Mankeulven (Chrysocyon brachyurus) findes i Brasilien, Paraguay og Argentina. Den ligner med sin tynde snude og lange ben en højbenet ræv. Højden, 75 cm over skuldrene, er en tilpasning til livet på den sydamerikanske pampas. Mankeulven er ca. 125 cm fra snudespids til halerod, hale 30 cm, og vejer ca. 23 kg. Den har en brunrød til rødgul, langhåret pels og mørke ben. Den lever af marsvin og andre små pattedyr samt fugle, øgler, frøer og frugt.

Mårhunden (Nyctereutes procyonoides) er forholdsvis lille (5-10 kg), har en ansigtsmaske som en vaskebjørn og en grå, langhåret pels. Den er oprindelig hjemmehørende i de tempererede skove i det østligste Asien, men blev i 1930'erne indført til pelsfarme i Europa, bl.a. til Danmark, og i Sovjetunionen også udsat som fritlevende pelsvildt. Undslupne og udsatte dyr har siden bredt sig og har etableret fritlevende bestande i Østeuropa, Sverige og Finland. Den minder i fødevalg og levevis meget om grævlingen.

Ørehunden (Otocyon megalotis) er lille (3-4,5 kg), gul til gulbrun med sort ansigtsmaske, sort halespids og sorte ben samt meget store ører med sorte spidser. Den blev tidligere anbragt i sin egen underfamilie (Otocyoninae), fordi den har flere kindtænder end de øvrige hunde. Den lever fortrinsvis af insekter, især termitter, men tager også gerne planteføde, smågnavere og ådsler. Den findes i tørre områder i Øst- og Sydafrika.

Uægte hunde

Uægte hunde har en kortere snude end de ægte hunde, og den femte tå på forpoterne er reduceret eller mangler helt.

Dhole (asiatisk vildhund, Cuon alpinus) er udbredt i trope- og bjergskove i Nepal, Indien, Malaysia og på Sumatra. Den har rødbrun pels og mørk hale med sort spids og vejer 10-15 kg. Den lever i grupper, sædvanligvis med 5-20 medlemmer, lever udelukkende af kød og jager vildsvin og forskellige hjorte.

Hyænehunden (afrikansk vildhund, Lycaon pictus) er vidt udbredt i savanneområder i Syd-, Øst- og Centralafrika. Pelsen er kort og glat og med store brune, gule og hvide pletter; mønsteret er forskelligt fra individ til individ, dog er snuden altid mørk og halespidsen altid hvid. Snuden er kort og kraftig, ørerne store og runde. Den er stor, vejer 27-45 kg. Hyænehunden lever i grupper med op til 50 medlemmer, oftest 12-20, og er et meget socialt dyr. Når en hun har hvalpe, bringer alle gruppens medlemmer føde til hvalpene. Hyænehunde lever næsten udelukkende af kød og jager i flok; byttet er især store hovdyr som antiloper og zebraer. Den samlede bestand af hyænehunde er af delvis ukendte årsager faldet drastisk i de seneste årtier.

Skovhunden (Speothos venaticus) er en lille (5-7 kg) brunorange vildhund, der lever i skov- og savanneområder i Sydamerika fra Panama til Brasilien, Peru, Bolivia og Paraguay.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig