Hundegalskab, rabies, infektionssygdom, der skyldes smitte med et lyssavirus tilhørende familien rhabdovirus; alle pattedyr, herunder mennesket, er modtagelige. Infektionsrisikoen varierer meget, for mennesker skønnes den at være ca. 20% ved bid. Udbredelsen er størst blandt kødædende rovdyr, fx ræve og vaskebjørne, og sammen med flagermus udgør de en naturlig smittekilde. Hundegalskab forekommer over hele verden med undtagelse af Australien og New Zealand.

Virus bevæger sig langs perifere nerver ind mod centralnervesystemet. Virus opformeres (multipliceres) bl.a. i spytkirtler og udskilles gennem spyt. Smitte sker næsten udelukkende gennem bid. Inkubationstiden hos hunde er typisk 3-8 uger, men varierer meget. Typiske symptomer er uro og aggressiv adfærd, der leder til kramper eller lammelser med døden til følge; efter symptomernes optræden dør næsten alle smittede. I centralnervesystemets celler kan virus påvises i form af inklusionslegemer (Negrilegemer). Raske smittebærere, dvs. dyr, der bærer virus, men ikke udviser rabiessymptomer, forekommer og udgør en alvorlig smittekilde for mennesker. Der findes effektive vacciner mod rabies, som bl.a. anvendes til hunde, katte og mennesker.

Hundegalskab hos vilde dyr

Af de europæiske dyrearter er ræven den væsentligste smittekilde for husdyr og mennesker. Danmark var fri for rabies indtil 1964, da rabies med ræve kom over grænsen fra Tyskland. Gennem en storstilet kampagne, hvor ræve i et bredt bælte tværs over Sønderjylland blev bekæmpet intensivt, og hvor alle rævegrave blev gasset, lykkedes det atter at udrydde sygdommen. I 1968 forekom dog nye tilfælde af rabies i Sønderjylland, men det lykkedes endnu en gang at bekæmpe sygdommen. Siden 1971 har Danmark været fri for rabies blandt ræve, men man har fundet enkelte smittede flagermus. Sygdommen forekommer stadig blandt ræve over store dele af Europa, og i en række lande bekæmpes rabies ved at vaccinere ræve gennem udlægning af lokkemad præpareret med rabiesvaccine.

Hundegalskab hos mennesker

Ubehandlet rabies fører altid til bevidstløshed og død i løbet af få uger. Inden sygdommen bryder ud, kan der gå fra en måned til flere år, hvorfor man med vaccinebehandling oftest kan nå at beskytte eventuelt smittede. Sygdommen er ikke set hos mennesker i Danmark siden 1800-t.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig