Vaskebjørne er en slægt af grå til brune halvbjørne med en tydelig sort maske og en tværbåndet hale. Der kendes tre arter, som er udbredt fra det sydlige Canada i nord til det nordlige Argentina og Uruguay i syd. Almindelig vaskebjørn (Procyon lotor) findes desuden forvildet i Japan og Europa og er også observeret i Danmark.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Procyon
De færdes gerne nær vand og finder en stor del af deres føde i vandet. Snuden og forpoterne er udstyret med en særdeles god følesans, og vaskebjørnene finder frem til de krebs, frøer og fisk, som udgør deres hovedføde, ved at føle sig frem under vandet. Derimod er historien om, at vaskebjørne vasker frugter og nødder i vandet, før de spiser dem, en skrøne. Ganske vist kender man eksempler fra fangenskab, men der er intet, der tyder på, at det er almindeligt i naturen. Vaskebjørne lever enligt, men opretholder ikke territorier. Ubeslægtede individer undgår dog hinanden, og hannernes fourageringsområder, såkaldte home ranges, overlapper normalt 2-3 hunners.
I den nordlige del af udbredelsesområdet sover vaskebjørne en form for vintersøvn uden at gå i rigtig dvale. De finder en beskyttet hule og bliver der i de koldeste perioder, men kommer frem på dage med godt vejr. De sænker ikke stofskiftet og dermed kropstemperaturen, som det er tilfældet med dyr, der går i rigtig dvale, men tærer på et fedtlag, som de har tillagt sig i løbet af efteråret. En vaskebjørn kan miste op til halvdelen af sin vægt i løbet af vinteren. Mange steder betragtes vaskebjørne som skadedyr, da de graver afgrøder op og kan være smittespredere for bl.a. rabies.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.