halvbjørne

Halvbjørne. Vaskebjørn (Procyon lotor).

.

Artikelstart

Halvbjørne, Procyonidae, familie inden for rovdyrordenen med 15 arter. Halvbjørne omfatter rød panda (rød kattebjørn, Ailurus fulgens), kakomistler (Bassariscus), vaskebjørne (Procyon), næsebjørne (Nasua), dværgnæsebjørn (Nasuella olivacea), kuataquiler (Bassaricyon) og snohalebjørn (kinkaju, honningbjørn, Potos flavus).

Halvbjørne er langstrakte, kortbenede dyr med lang hale og tilspidset snude. Pelsfarven varierer fra grå til rødbrun, ofte med markante tegninger i hovedet og forskelligtfarvede ringe på halen. Størrelsen varierer fra 30 cm og 900 g hos kakomistl til 67 cm og 12 kg hos vaskebjørne (længde uden hale). Den røde panda har tidligere været henført til sin egen familie sammen med kæmpepandaen (se pandaer), men genetiske undersøgelser har vist, at kæmpepanda er nærmere beslægtet med bjørne, mens rød panda er nærmest beslægtet med halvbjørne.

Den røde panda er udbredt i den østlige del af Himalayabjergene, mens resten af halvbjørnene lever i Syd- og Mellemamerika samt i det sydlige Nordamerika. Vaskebjørnen (Procyon lotor) er derudover indført til pelsfarme i Europa og Rusland, hvor undslupne dyr har givet ophav til fritlevende bestande.

Halvbjørne er sålegængere, dvs. de støtter på hele foden, når de går, og de klatrer glimrende. Snohalebjørnen tilbringer størstedelen af livet i træerne og bruger den bevægelige hale som en ekstra arm. Hos de øvrige halvbjørne fungerer halen som balancestang, når de bevæger sig rundt i træerne. De fleste er skumrings- eller nataktive, men næsebjørne er fortrinsvis dagaktive. Halvbjørne er altædende, men frugt udgør en overvejende del hos de fleste arter.

Vaskebjørne

Halvbjørne. Næsebjørn (Nasua nasua).

.

Vaskebjørne færdes gerne nær vand og finder en stor del af deres føde i vandet. Snuden og forpoterne er udstyret med en særdeles god følesans, og vaskebjørnene finder frem til de krebs, frøer og fisk, som udgør deres hovedføde, ved at føle sig frem under vandet. Derimod er historien om, at vaskebjørne vasker frugter og nødder i vandet, før de spiser dem, en skrøne. Ganske vist kender man eksempler fra fangenskab, men der er intet, der tyder på, at det er almindeligt i naturen. Vaskebjørne lever enligt, men opretholder ikke territorier. Ubeslægtede individer undgår dog hinanden, og hannernes fourageringsområder, såkaldte home ranges, overlapper normalt 2-3 hunners.

I den nordlige del af udbredelsesområdet sover vaskebjørne en form for vintersøvn uden at gå i rigtig dvale. De finder en beskyttet hule og bliver der i de koldeste perioder, men kommer frem på dage med godt vejr. De sænker ikke stofskiftet og dermed kropstemperaturen, som det er tilfældet med dyr, der går i rigtig dvale, men tærer på et fedtlag, som de har tillagt sig i løbet af efteråret. En vaskebjørn kan miste op til halvdelen af sin vægt i løbet af vinteren. Mange steder betragtes vaskebjørne som skadedyr, da de graver afgrøder op og kan være smittespredere for bl.a. rabies.

Næsebjørne

Halvbjørne. Rød panda (Ailurus fulgens).

.

Næsebjørne er delvis sociale og færdes i flokke på op til 20 individer bestående af hunner og unge hanner. Hanner over to år udstødes af flokken og lever derefter enligt. I yngletiden knytter flokken dog en enkelt fuldvoksen han til sig, men hannen rangerer lavest i hierarkiet. Ved yngletidens afslutning skifter de voksne hanner fødepræference fra frugt til animalsk føde, og unge næsebjørne risikerer da at blive ædt. På det tidspunkt jages hannen igen bort af hunnerne og ungerne i fællesskab. I størstedelen af udbredelsesområdet jages næsebjørne for kødets skyld.

Rød panda

Den røde panda ernærer sig først og fremmest af friske bambusskud, som den får fat på ved at gribe om bambusskuddet og føre hånden fra grunden og op til toppen. En hudlap på indersiden af hånden virker som en sjette finger og er med til at raspe de friske blade af stænglen. Den røde panda blev før i tiden jaget kraftigt for pelsens skyld, og i dag fortrænges den til stadig højereliggende områder i takt med opdyrkningen af bjergsiderne, der var dens levested.

Med opdyrkningen forsvinder bambusskovene og dermed pandaernes livsgrundlag. I 2010 regnede man med en resterende naturlig bestand på ca. 10.000 fordelt over et stort areal i Himalayabjergene og øst herfor.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig