adfærd

Den amerikanske adfærdspsykolog John B. Watson.

John B. Watson

Af Furman University, Greenville, USA.

Licens: Begrænset anvendelse

Adfærd omfatter alt, hvad dyr og mennesker foretager sig, såvel instinktivt og ubevidst som bevidst og villet. I daglig tale bruges adfærd ofte synonymt med handlinger, men der er en vigtig forskel: En person opfattes som ansvarlig for sine almindelige handlinger, mens adfærd også omfatter det, som personen gør instinktivt, per refleks, i søvne, osv. Skellet mellem bevidst, overlagt handling og uoverlagt adfærd kan dog være svær at drage.

Forskellige former for social og kulturel adfærd hos mennesker samt dyrs adfærd undersøges af forskellige videnskabsgrene (adfærdsvidenskaber), som søger at forstå og forklare adfærdens dybere årsager og funktioner. Der er derfor en række forskellige syn på, hvordan adfærd skal defineres og behandles.

Adfærdsbiologi

Adfærd. Edderkoppen opbygger sit spind efter et helt fast mønster. Normalt er resultatet et perfekt og symmetrisk spind, men stoffer, der påvirker nervesystemet, fx koffein, kan føre til ufunktionelle spind med bizarre former.

Mathilde Foto/Søren Lauridsen.

Licens: Begrænset anvendelse

Adfærdsbiologi er den gren af biologien, som beskæftiger sig med studiet af dyrs og menneskers adfærd. Ud over beskrivelsen af de forskellige dyrearters adfærd omfatter adfærdsbiologi også adfærdsfysiologi og neuroetologi, som er studiet af de forskellige adfærdsformers fysiologiske grundlag. Desuden beskæftiger adfærdsøkologien sig med adfærd set i en økologisk sammenhæng, hvor adfærden er med til at sikre dyrenes eksistens i miljøet, som til gengæld er med til at forme adfærden.

Evolutionsteoretikeren Ernst Mayr skelner mellem "åbne" og "lukkede" adfærdsprogrammer. Insekter har typisk lukkede, dvs. medfødte, ikke-modificerbare adfærdsformer, som er genetisk kodede. Dyr, som kan indlære, har derimod åbne, mere fleksible programmer, som kan ændres gennem miljøpåvirkning.

Adfærd fra et psykologisk perspektiv

Blandt psykologer er der forskellige opfattelser af adfærd sammenhørende med de forskellige psykologiske skoledannelser og perioder i psykologiens historie.

Ordet adfærd anvendes af psykologer, omtrent som ordet opførsel anvendes i dagligsproget. Det har været anvendt på forskellige beskrivelsesniveauer fra det mest enkle, fysiologiske niveau til det mest komplekse, kulturelle niveau.

Menneskelig adfærd finder altid sted i en større kontekst og i relation til andre mennesker. Kultur, historiske traditioner, moralske normer og samfundsmæssige roller bliver betragtet som en særlig form for fællesadfærd, som er opbygget gennem et samfunds historie.

Inden for den klassiske udforskning af adfærd er tre grundlæggende spørgsmål blevet stillet: I hvilken udstrækning er inddragelse af mentale fænomener nødvendig for at forklare adfærd? Hvilken rolle spiller hhv. den genetiske arv og miljøet? På hvilket beskrivelsesniveau — fra simple reflekser til komplekse handleforløb — kan adfærd forklares?

Adfærd er særlig kendt indenfor behaviorismen gennem personer som John B. Watson, B.F. Skinner og Clark L. Hull.

Fysiologi og Pavlov

Den russiske fysiolog Ivan P. Pavlov opfattede reflekser som adfærdens elementer. Reflekser omfatter motoriske reflekser (bevægelsesreflekser), som fx at trække hånden til sig ved smertefuld påvirkning, og sekretoriske reflekser, fx spytsekretion. Reflekserne kan være medfødte, som fx spytsekretion, der udløses, når der kommer mad i munden. Eller de kan være erhvervede, tillærte eller betingede, som når et signal til fodring sætter spytsekretionen i gang.

Pavlov hævdede, at menneskers adfærd for en stor del bestod af komplicerede kæder af betingede reflekser. I sine seneste forelæsninger inddrog han også sproget — og dermed abstrakt tænkning — som en form for betingede reflekser.

Gestaltpsykologi og Tolman

Den amerikanske psykolog Edward C. Tolman var inspireret af den tyske gestaltpsykologi, der fremhævede helheden eller formen (gestalten) som væsentligere end elementerne.

Gestaltpsykologiens teori blev koncentreret i sætningen: "En gestalt er en helhed, som er andet og mere end summen af sine elementer". Dette andet og mere er organisationen af elementerne. Tolman overførte denne helhedsopfattelse til sin beskrivelse af adfærd. Han hævdede, at adfærd især består af handlinger, der er mønstre af målrettede bevægelser.

Tolman studerede rotters indlæring af labyrinter. Han fandt, at rotterne kunne variere deres ruter gennem labyrinten og fx gå omveje, hvis det var nødvendigt for at nå målet (som regel foder til den sultne rotte). Under indlæringen, mente Tolman, dannede rotterne et mentalt kort over labyrinten, som styrede den målrettede handling.

Virksomhedsteori

Adfærd blev opfattet og beskrevet hos russiske psykologer gennem marxistisk psykologi, hvoraf de mest fremtrædende er L.S. Vygotskij, A.R. Luria og A.N. Leontjev.

De fremhævede samfundets betydning for målsætningen af menneskers handlinger. Voksne menneskers adfærd domineres af arbejde. Begrebet virksomhed omfattede for dem både arbejde, leg og indlæring.

Virksomhed i form af leg, indlæring og arbejde er således adfærd, opfattet og beskrevet i en samfundsmæssig sammenhæng.

Adfærd fra et filosofisk perspektiv

Filosoffen F. Brentano hævdede, at menneskers adfærd har en hensigt. Ligesom sprog må handlinger fortolkes. Denne kulturvidenskabelige opfattelse af adfærd adskiller sig fra en naturvidenskabelig opfattelse, hvor man søger en forklaring, der etablerer en årsagssammenhæng. Adfærd opfattes naturvidenskabeligt som noget, der har årsager — fx ydre stimuli eller indre motivation.

Motivet til en adfærd kan opfattes på begge måder: Det kan være den ubevidste eller bevidste årsag til adfærd, men det kan også være den bevidste hensigt (intention, mening). Da fortolkningsteknik kaldes hermeneutik, kaldes denne opfattelse af handlinger for den hermeneutiske opfattelse. Den er især udviklet af den såkaldte Frankfurterskole, hvis nutidige hovedmand er den tyske sociolog Jürgen Habermas.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Adfærdspsykologi

Morten Christoffersen

ph.d. studerende, Aarhus Universitet