Intention, hensigt, formål eller plan. I filosofi bruges udtrykket intention om det forhold, at bevidstheden altid har et objekt, dvs. at menneskers perceptioner, oplevelser, formodninger, tanker, fantasier og ønsker altid er rettet mod noget. Relationen mellem bevidsthedstilstanden og dens genstand betegnes intentionalitet.
Intentionalitet og analysen heraf spiller en fremtrædende rolle hos fænomenologer som Husserl, Heidegger, Sartre og Merleau-Ponty og er introduceret i den moderne filosofiske diskussion af Franz Brentano. En central del af analysen går ud på at kortlægge sammenhængen mellem bevidsthedens rettethed (intentio) og det, bevidstheden er rettet imod (intentum). En af de ejendommeligheder, som analysen må redegøre for, er, at bevidstheden kan være rettet mod et objekt, der ikke eksisterer (fx julemanden).
Diskussionen af intentionalitet står ikke kun centralt i fænomenologien, men i hele bevidsthedsfilosofien. Fx diskuteres det, på hvilken måde mening indgår i intentionaliteten, og hvilke typer af organismer eller mulige elektroniske systemer der kan tilskrives intentionalitet.
I moderne kognitiv psykologi indgår intention som et bevidst element ved målovervejelser og planlægning. I humanistisk orienteret psykologi og sociologi er intentionaliteten grundlag for en stadig proces i retning af oplevelsen af mening og sammenhæng.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.