messe (musikbegreb)

De første samlede flerstemmige udsættelser af de fem ordinariumsled stammer fra 1300-tallet med Guillaume de Machauts Messe de Nostre-Dame som den mest berømte. Han havde imidlertid anvendt forskellige kompositoriske teknikker til de enkelte dele, hvorfor 1400-tallets komponister så det som deres opgave at finde metoder til at give messerne en indre musikalsk sammenhæng. Dette mål, den cykliske messe, blev i første omgang nået gennem brugen af én og samme grundmelodi, cantus firmus, som skelet i alle fem messeled. Hertil anvendtes især verdslige melodier, der som regel gav de enkelte messer navn; det kendteste eksempel er L'homme armé, som adskillige komponister siden Guillaume Dufay har lagt til grund for deres messer (bl.a. Pierre de la Rue, Josquin des Prés og Palestrina); men mange andre melodier har kunnet inddrages med det samme formål.

I slutningen af 1400-tallet opstod en ny teknik, der bestod i at overtage en i forvejen eksisterende, flerstemmig sats, fx en motet eller en madrigal, og omdanne den ved at tilpasse musikken til ordene i de fem messeled. Messer skrevet under anvendelse af denne såkaldte paroditeknik kendes af bl.a. Josquin des Prés, Palestrina, Orlando di Lasso og Tomás Luis de Victoria.

Med disse komponister, der alle levede og virkede i 1500-tallet, nåede messen sit absolutte højdepunkt som musikalsk genre. I de følgende stilperioder gled den mærkbart i baggrunden, i første omgang fortrængt som vigtigste musikalske udtryksform af operaen, som den i lighed med de fleste andre musikalske genrer kom under væsentlig indflydelse af.

I baroktiden (ca. 1600-ca. 1750) blev det almindeligt at opdele de enkelte messeled i en række selvstændige satser (kor, arier, duetter osv. som fx i J.S. Bachs h-mol-messe) og at anvende forskellige koncerterende instrumenter.

I den wienerklassiske periode (anden halvdel af 1700-tallet) bidrog Mozart og især Haydn til genren med en række messer, der vel var beregnet til liturgisk brug, men hvis musik kendetegnes af tidens symfoniske og koncertsalsprægede stil.

Både i romantikken (1800-tallet) og i nyere tid har adskillige komponister, heriblandt Beethoven, Franz Schubert, Gioacchino Rossini, Franz Liszt, Anton Bruckner, Igor Stravinskij, Benjamin Britten, Maurice Duruflé og Gilbert Amy, skrevet messer.

• messe (gudstjeneste)