Antonio Salieri

Faktaboks

Antonio Salieri
Født
1750
Død
1825

Artikelstart

Antonio Salieri, 1750-1825, italiensk komponist. Fra 1766 virkede Antonio Salieri i Wien, hvis musiklivhan dominerede igennem et halvt århundrede, først og fremmest som hofkomponist og hofkapelmester.

Til åbningen af La Scala-operaen i Milano 1778 komponerede han L'Europa riconosciuta.

Sin største kunstneriske triumf opnåede Salieri som Christoph Willibald Glucks efterfølger ved Pariseroperaen med Tarare (1787), omarbejdet til Wien som Axur, Re d'Ormus.

Blandt Antonio Salieris elever var Ludwig van Beethoven, Franz Schubert og Mozarts søn Franz Xaver. Rygterne om, at Salieri skulle have forgivet Wolfgang Amadeus Mozart, er uden grundlag.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig