Kyrie er det første led i den romerskkatolske messes ordinarium. Anråbelsen kan dateres til antikken, men den indførtes først i 500-tallet i den romerske ritus som et litani med bønsanliggender og menighedens svar, "Kyrie eleison".

Faktaboks

Etymologi

Kyrie eleison er græsk for 'Herre, forbarm dig'.

Senere blev kun anråbelserne bevaret, men blev suppleret med Christe eleison (græsk for 'Kristus, forbarm dig'); melodierne blev desuden mere udsmykkede, i mange tilfælde med toneranker (melismer).

Oprindelig omfattede messeleddet ni dele (3 x Kyrie, 3 x Christe, 3 x Kyrie), men er efter Det 2. Vatikankoncil forenklet til seks.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig